• Nangijala@feddit.dk
    link
    fedilink
    arrow-up
    15
    ·
    14 days ago

    Mange unge i dag kan ikke koncentrere sig i mere end ti minutter ad gangen. De føler ikke engang noget engagement når de får lov til at se film eller spille brætspil i skolen. De fokuserer i ti minutter og så keder de sig igen.

    Det er normalt for børnehavebørn at have svært ved at fokusere i længere tid ad gangen, men ikke unge mennesker, der snart skal til at starte i gymnasiet.

    Det er ikke deres skyld at de er endt på den måde, men det er ærgerligt at der kommer til at være i hvert fald en hel generation af mennesker, som går tabt fordi vi har sovet i timen når det kommer til hvor skadelig den moderne teknologiske udvikling er.

    Folk taler altid om Orwells 1984, men jeg har i flere år sagt at vi er tættere på Huxley’s Brave New World, hvor alle er bedøvet med underholdning og ornani og ikke interesserer sig for det virkelige liv.

    Vi kunne lige så godt have lagt en hel generation af børn og unge på hver deres briks og pumpet dem med heroin. Det er ikke så mærkeligt, at vi står med disse problemer i dag. Alle lærere jeg kender ytrer den samme bekymring omkring børns og unges mangel på spørgeglæde, ingen lyst til at lære noget og en total manglende evne til at behovsudsætte.

    Tror heller ikke corona var god for deres sociale udvikling. Det kommer nok til at tage nogle år før vi begynder at se hvordan børn, der ikke blev påvirkede af nedlukningerne håndtere deres sociale liv. Men selvom det ikke kommer flere nedlukninger, så går sociale medier tydeligvis ikke nogen vegne. Det er den nye cigaret-industri.

    • BlaestEgnen@feddit.dk
      link
      fedilink
      arrow-up
      7
      ·
      14 days ago

      Tror heller ikke corona var god for deres sociale udvikling. Det kommer nok til at tage nogle år før vi begynder at se hvordan børn, der ikke blev påvirkede af nedlukningerne håndtere deres sociale liv. Men selvom det ikke kommer flere nedlukninger, så går sociale medier tydeligvis ikke nogen vegne. Det er den nye cigaret-industri.

      Jeg tror corona er en rigtig stor faktor for denne undersøgelse… Af femten årige.

      Corona var fra 2020-2022. De var 9-11 år i den periode. Det er nogle af de år der skaber bygge klodserne for alt ligefør puberteten springer dem i luften.

      • Nangijala@feddit.dk
        link
        fedilink
        arrow-up
        4
        ·
        14 days ago

        Ja. En lærer jeg kender sagde også til mig i 2020 at der ville være rigtig mange elever, som vil gå tabt i systemet og at vi først vil begynde at se konsekvenserne om nogle år. Kan kun sige, at vedkommende havde ret.

    • SupersundSandkage@feddit.dk
      link
      fedilink
      arrow-up
      6
      ·
      14 days ago

      Ja, det er virkelig voldsomt. Jeg er enig i din pointe med Brave New World. De folk jeg kender der er blevet uddannet lærere arbejder faktisk ikke som det heller, det virker som et sindssygt hårdt job i dag. Der er virkelig behov for et paradigmeskift i forståelsen af børn og unges forhold til det digitale, men om det kommer tvivler jeg på :(

      • Nangijala@feddit.dk
        link
        fedilink
        arrow-up
        5
        ·
        14 days ago

        Det er et benhårdt job. Der er mange skoler som har indført mobilfri zone og nogle skoler er også vendt tilbage til blyant og papir-undervisning, hvilket har haft gode resultater.

        Jeg tror at én ting er, at de har svært ved at fokusere, fordi de ikke er trænet til at hold fokus på noget i længere tid ad gangen. En anden ting er at vi giver dem computere at sidde og glo i når de skal undervises. Der er så mange distraktioner, som er umulige for dem at modstå.

        Stod det til mig ville teknologi slet ikke være til stede i undervisningen, med mindre der er en pointe med det så som at undervise eleverne i mappe-navigation på computeren og lignende undervisning i brug af digitale værktøjer.

        Hvis de har dansk eller matematik, hvorfor skal de så sidde foran en skærm for det pjat?

        Jeg er voksen og selv jeg ender med at blive distraheret i løbet af dagen, når jeg sidder og arbejder foran mine skærme. Et barn og en teenager har ikke en chance.

        Så jeg håber på at mobilfri skolegang kan udvides til computerfri skolegang med undtagelse af specifikke lektioner, hvor det giver mening at bruge en computer.

        Vi skal tilbage til taktil og nærværende undervisning. Det er nu engang sådan mennesket altid har lært mest.

        Jeg tror det kommer i takt med, at vi bliver klogere og finder en balance i teknologiens tilstedeværelse i undervisningen.

        • SupersundSandkage@feddit.dk
          link
          fedilink
          arrow-up
          4
          ·
          14 days ago

          Gode overvejelser, jeg er enig. For mig at se skulle teknologi som LLM’er eller informationssøgning på nettet, kun bruges i dedikerede teknologimoduler, og standardundervisningen skulle være offline. Jeg havde et fag på uni for nogen år siden om matematikfagets didaktik i gymnasiet, og der var en af de ting, vi talte meget om, også teknologi, og hvordan f.eks. Maple kunne blive en black box, hvor eleverne ikke forstår de operationer computeren udfører på mere eller mindre noget niveau. Vi har i Danmark længe været meget langt fremme i skoene angående digitalisering af undervisning, men heldigvis lader vi nu til at justere kurs

        • twig@feddit.dk
          link
          fedilink
          arrow-up
          4
          ·
          14 days ago

          Jeg er simpelthen bare så enig!

          Derudover: læsning!! Det er fundamentet for det hele, og jeg fatter ikke at man ikke har dedikerede læse-blokke fra børnehaveklasse og hele vejen op gennem ungdomsuddannelserne! Ideelt set ren frilæsning, men er der elever med særlige faglige udfordringer kan de nå videre i lektielæsningen med en lærer inden for rækkevidde.

          Vi skal tilbage til taktil og nærværende undervisning.

          <3

          • Nangijala@feddit.dk
            link
            fedilink
            arrow-up
            4
            ·
            14 days ago

            Jeg ved ikke hvor udbredt det er, for jeg hører forskellige ting fra forskellige skoler og fra både lærere og forældre, men der er skoler, hvor børnene læser helt absurd meget. Jeg kender en, hvis børns skole har en ugentlig biblioteksdag, hvor børnene låner alt muligt og kværner den ene bog efter den anden. Der bliver gjort ekstremt meget ud af at fremelske børnenes læselyst der og mit indtryk er at dette er tilfældet på mange skoler, faktisk.

            Der, hvor der kan opstå problemer er, hvis forældrene derhjemme ikke gider læse sammen med børnene. Højtlæsning er en grundsten i at vække børns læselyst og hvis mor og far ikke gider og ligeledes bruger mere tid på deres telefoner end at læse bøger, jamen så er det jo eksemplet der bliver sat derhjemme. Min bekendte, har før nævnt en irritation over hvordan nogle af de andre forældre ikke gider læse højt for deres børn eller læse bøger sammen med dem ala en bogklub, hvor de læser samme bog som deres barn og snakker om handlingen bagefter. Det er der nogle forældre, der simpelthen har den holdning at det er kedeligt at læse og de kan ikke se hvorfor de skulle bruge tid på at læse højt for deres børn når det er så kedeligt. Andre gør det ikke fordi det ikke rigtigt er faldet dem ind at det er noget de burde gøre.

            Selv, hvis dette ikke er et problem, og forældrene er ivrige læsere, så er mit indtryk, at der sker et skift når børnene får telefoner i hånden og begynder at komme på sociale medier. Jeg kender en lærer, der arbejder med de store elever og vedkommende siger at de store elever hader at læse. Vedkommende arbejder på en skole, hvor de fleste elever kommer fra resourcesvage familier, men om det er der problemet ligger eller om det er børnenes alder og deres evne til at tilgå sociale apps eller en blanding, det ved jeg ikke rigtig. Læreren har sagt flere gange at, der er sket et kæmpe skred i elevernes engagement inde for de sidste seks år. Vedkommende har arbejdet på den samme skole i mere end ti år, og har aldrig oplevet noget lignende. De klasser vedkommende arbejder med for tiden er de mest ugidelige klasser i vedkommendes karriere. Personen har før haft problematiske klasser, men hvor det før plejede at være fire-fem elever, der var fagligt udfordret, er det nu dem alle sammen uden untagelse.

            • Sommerhaven@feddit.dk
              link
              fedilink
              arrow-up
              4
              ·
              14 days ago

              Det er virkelig godt at høre, det vil være totalt ruinere læring uden læsning. Men hvorfor er det ikke standart på alle skoler.

              Det er så dyster læsning med de store dog :(

              • Nangijala@feddit.dk
                link
                fedilink
                arrow-up
                4
                ·
                14 days ago

                Jeg ved faktisk ikke hvad standarden er når det kommer til læsning, kun at der er forskel på de folk jeg kender, der enten arbejder på eller er forældre til børn på forskellige skoler. Så jeg er dig lige et svar skyldig, der. 😅

                Og ja, det er ret trist med de unge. :/ Jeg ved ikke om det er sådan for alle unge i alle folkeskoler, kun at den lærer jeg kender, som arbejder med de store, oplever at ingen af dem gider læse og når man kigger på statestikkerne så taler det desværre ind i at det nok er ret udbredt.

                Og jeg forstår det jo godt. Hvorfor læse, hvis man bare kan se en video eller spille computer eller sådan noget? Jeg får ikke læst/lyttet til helt lige så mange bøger som jeg plejede. På trods af at jeg aldrig har syntes mine læsevaner har været gode nok, så kan jeg jo godt se i bakspejlet, at jeg næsten altid har haft gang i en bog løbende til enten at lytte til når jeg var ude at gå eller til at snegle mig igennem fra lænestolen (er en hysterisk langsom læser). Men jeg skal ærligt sige at efter at jeg fik en ipad i forbindelse med mit arbejde, så rører jeg næsten ikke bøger længere.

                Prøver at bygge noget læselyst op igen, men det meste af tiden orker jeg det sgu ikke og vil hellere stene på ipaden når jeg holder fri.

                Og hvis en gammel rotte som mig kan forfalde til det her lort, så kan jeg ikke forestille mig hvor altopslugende det er for de unge.

          • Sommerhaven@feddit.dk
            link
            fedilink
            arrow-up
            3
            ·
            14 days ago

            Okay, jeg var ikke klar over der ikke var “læse-blokke”. Jeg husker da vi havde læsetid / tvungen læsning. Der heldigvis fik mig igang med bøger.

        • Klorofyl@feddit.dkM
          link
          fedilink
          arrow-up
          2
          ·
          13 days ago

          undervise eleverne i mappe-navigation på computeren

          Haha, er du gal det lyder kedeligt ;)

          Mine ungers skole bruger stadig tablets til undervisning. Til de flestes irritation. Det har været taget op mange gange. Forældrebestyrelsen arbejder på at få det bortskaffet.

          Den store har fået valgfag. Hun valgte slf rollespil. IT undervisning kunne jo også være et valgfag for de interesserede. De kan evt få en Linux maskine at lege med. Har aldrig forstået tanken om at børnene Skulle have behov for at lære at bruge en tablet? Som om man har omsorgssvigtet dem og at de aldrig vil få en chance i fremtiden, hvis de ikke i skolen har lært at betjene en iPad. De er bare så intuitive. Min farmor lærte at betjene en iPad på nogle måneder i en alder af 85 år.

          Er der redegjort for hvor meget tid der bruges i klasserne på at få elektronik til at virke? I følge min datter er det meget. Den anden dag da hun skulle fremlægge, ville ipadden ikke tilsluttes storskærmen. Der er rigtig mange af de episoder…logins der driller osv.

          • Nangijala@feddit.dk
            link
            fedilink
            arrow-up
            1
            ·
            13 days ago

            Haha, er du gal det lyder kedeligt ;)

            Det er skam en ting xD selvom det er dødironisk, så har jeg faktisk på et tidspunkt været med til at formidle vejledningsmateriale til undervisere, der ville implementere digitale værktøjer i undervisningen. Det er en svær en, for synes det er fint at børnene lærer det basale når det kommer til at bruge en computer og finde og verificere kilder på nettet, men hvis det er en del af al undervisning hele tiden og der ikke er nok taktil læring, så kan jeg godt frygte at meget af læringen ikke rigtig får sat sig fordi computeren er en distraherende satan uanset hvor meget man skralder den ind til benet. - Og ja, det er sandsynligvis en kende tørt for ungerne at lære om mappenavigation og markering af fremmedord i fagtekster på computeren. Det vil jeg ikke udelukke ;b

            Synes det er super positivt at I prøver at få fjernet tablets fra undervisningen. Det virker også helt gakket at bruge tablets i undervisningen. Gad vide, hvor udbredt det er? Er helt enig med dig i at det ikke giver mening at give dem tablets og at rigtig IT-undervisning er bedre givet ud fordi de rent faktisk bliver udfordret og lærer noget ved at bakse med en computer.

            Aner ikke hvordan det ser ud med tech-problemer i undervisningen, men tror ikke din datter er gal på den i forhold til hvor meget tid, der spildes på problemer.

            På min arbejdsplads er det meget, meget almindeligt at lorter ikke virker når, der skal holdes oplæg. Kan kun forestille mig hvilket mareridt det er i en skoleklasse, hvor alle skal have computere og tablets og storskærm og hvad ved jeg. Det er jo også med til at forstyrre børnenes indlæring, hvis der hele tiden er afbrydelser pga tech-problemer 🤦‍♀️

    • bstix@feddit.dk
      link
      fedilink
      arrow-up
      4
      ·
      13 days ago

      Gad vide om der kommer en modreaktion på et tidspunkt.

      I gamle dage sendte man børn på feriekoloni så de kunne komme væk fra byens larm. Det er ikke så udbredt mere, men i år så vi hvordan danskerne valgte at holde ferie hjemme fordi de her fået nok af det overgearede turist helvede i syden.

      Måske er spejderlejre, højskoler og ølejr mere i nutidens trend med self-sufficieny og grounding og den slags. Det håber jeg, fordi det er der man nan møde mennesker og lave ting med en pind i jorden uden internet.

      • Nangijala@feddit.dk
        link
        fedilink
        arrow-up
        3
        ·
        13 days ago

        Det er allerede i gang. Det lokale sportsliv, klubber og alt sådan noget er fyldt op med børn. Alle børn jeg kender går til sport eller spejder og de unge jeg kender, er meget aktive i deres lokalmiljøer. Mine yngste niecer går til alt muligt og mine venners børn er også aktive. En af mine veninders datter er lige startet til ballet som 3årig 🥰

        Men det med sportsklubber osv. er faktisk blevet mere og mere populært i de senere år. Jeg ser det rigtig meget, der hvor jeg bor. Det betyder selvfølgelig ikke at det gør sig gældende alle steder, eller at alle børn og unge er aktive irl med sport og sociale aktiviteter. Men jeg ved at den nuværende forældregeneration som jeg kender, er meget opmærksomme på deres børns trivsel og bekymrede for deres fremtid. Jeg tror kun at der kommer mere af det her når generationen under min begynder at blive forældre og har et endnu mere raffineret syn på børn og teknologi end os ældre generationer.

        Det føles meget dystert lige nu og jeg er selv meget bekymret for nulevende teenagere, som virkelig er blevet tabt på gulvet, men jeg tror ikke at det er for sent. Tror du har helt ret i at der kommer en meget tydelig og synlig modreaktion, når der er gået tid nok.

  • CarstenBoll@feddit.dk
    link
    fedilink
    arrow-up
    12
    ·
    14 days ago

    Jeg tror egentlig også problemet er at skolen ikke er et specielt rart eller meningsfyldt sted at være for mange elever. Det er simpelthen ikke en god arbejdsplads, og så er man mindre produktiv.

  • Undercoat2141@feddit.dk
    link
    fedilink
    arrow-up
    10
    ·
    13 days ago

    Det er fint at vi forholder os til de unge mennesker, men min påstand vil være at vi ville se samme udvikling, hvis vi havde målt på tværs af hele befolkningen. De sociale medier giver os simpelthen for mange forstyrrelser. Alle tekster brydes op, så de er lette at tygge igennem. Dernæst har vi glemt at kede os. Vi har altid noget i ørerne. Vi får ikke de små mellemrum, hvor vi kan forholde os lidt til det, som vi lærte eller stødte på i løbet af dagen.

    • CarstenBoll@feddit.dk
      link
      fedilink
      arrow-up
      6
      ·
      14 days ago

      Technofascisterne må klappe i hænderne, de kan holde os dumme og afhængige af deres produkter. Det bliver da ikke bedre hvis man gerne vil gøre verden til en form for corpofascistisk diktatur ala Jennifer Government.

      • Tralle@feddit.dkOP
        link
        fedilink
        arrow-up
        7
        ·
        14 days ago

        Jeg tror ikke på KI har nået at have så voldsom effekt endnu.

        Jeg tror mere på det er, som @Nangijala@feddit.dk skriver, at de ikke kan koncentrere sig om noget længere. Og det skyldes det dopamin rush de får når de ryger i algoritmerne. Små hurtige film - belønning, igen igen igen.

        • SupersundSandkage@feddit.dk
          link
          fedilink
          arrow-up
          4
          ·
          14 days ago

          Ja, Tiktok o.l. er nok også en væsentlig faktor. Computerspil og Netflix kunne også godt spille en rolle. Intet af det er godt for læring. Men altså, jeg har været frivillig på en lektiecafé, og ja, de er generelt sindssygt dårlige til at koncentrere sig, men en af de ting, man specifikt ser, er børn der ikke kan læse og skrive, men ved hjælp af stemmekontrol får ChatGPT til at løse deres opgaver for dem. Jeg tror, det er en faktor, i hvert fald…

          • CarstenBoll@feddit.dk
            link
            fedilink
            arrow-up
            8
            ·
            14 days ago

            Computerspil og Netflix

            Du skal trods alt koncentrere dig ok meget om et spil eller en film/serie ift. små hurtige videoer. Det eneste jeg decideret har forbudt mine børn er netop de her algoritmisk drevede shorts - dem er der virkeligt intet godt at sige om.

            • SupersundSandkage@feddit.dk
              link
              fedilink
              arrow-up
              3
              ·
              14 days ago

              Ja, det er da rigtigt. Men der er stadig et helt andet dopaminrush over computerspil og en hel anden passivitet over serier, sammenlignet med læsning. Jeg har svært ved at tro på, at det ikke også er skadeligt, også selvom det er surt, fordi vi, mig selv inklusive, modsat mht. Tiktok, har spillet meget computer og set mange serier i vores liv

              • Tralle@feddit.dkOP
                link
                fedilink
                arrow-up
                4
                ·
                14 days ago

                Der er nok også meget forskel på hvilke computerspil det er.

                Magnus og myggen vs Fortnite fx.

          • Tralle@feddit.dkOP
            link
            fedilink
            arrow-up
            6
            ·
            14 days ago

            Jeg er så gammel jeg stadig syntes det er forkert at tale til en computer.

            Om det er bil eller telefon, Nej tak.

            Vildt (og hjernedødt dumt) at de bruger det på den måde.

  • GreatDane@feddit.dk
    link
    fedilink
    arrow-up
    7
    ·
    14 days ago

    Mit bud på årsagen:

    Amerikanisering, afhængighed af gaming, sociale medier og influenceres brainrot-videoer.

    • Hobbit@feddit.dk
      link
      fedilink
      arrow-up
      6
      ·
      14 days ago

      tror sku ikke amerikanisering eller afhængighed af gaming har nogen nævneværdig inflydelse. Afhænger måske lidt af hvad du forstår ved amerikanisering.

      Det er rent og skær 24/7 tilgængeligehd af sociale medier som har ændret karrakter med brainrot content, især shorts (korte videoer).

      • GreatDane@feddit.dk
        link
        fedilink
        arrow-up
        4
        ·
        edit-2
        14 days ago

        Med amerikanisering mener jeg alt fra influencer-skrammel (Tate brødrene, Charlie Kirk, Joe Rogan etc) til overdrevet politisk korrekthed. Hjernelammende slangord som “lowkey”, “cringe” og “six seven”.

        Udover det. Mit gæt er at alt det politiske korrekthed og offer-mentalitet fra den amerikanske yderste venstrefløj har fået folk til at stemme langt til højre. En ligeså halvhjernet, men langt mere farlig, MAGA ideologi, som har fået Trump tilbage i Det Hvide Hus. Nu er verdenen blevet ustabil igen.

    • SorteKanin@feddit.dkM
      link
      fedilink
      arrow-up
      3
      ·
      14 days ago

      afhængighed af gaming

      Som gamer synes jeg det er meget generaliserende. Jeg lærte meget engelsk ved at spille spil. Det kommer meget an på hvad du spiller tænker jeg. Hvis du bare spiller noget hvor man bare skal skyde andre (Fortnite, Counterstrike, hvad ved jeg) eller hvor man laver hjernedøde minispil (roblox så vidt jeg forstår?) så giver det måske ikke meget. Jeg spillede Warcraft 3 i min tid og det er altså et spil hvor der skal tænkes og man læser jo hele tiden noget i det spil. Både tooltips og tal (ressourcer) og også dialog fra karaktererne og historien.

      • GreatDane@feddit.dk
        link
        fedilink
        arrow-up
        4
        ·
        14 days ago

        afhængighed af gaming

        “Som gamer synes jeg det er meget generaliserende.”

        Nu siger jeg også afhængighed. Jeg lærte også bedre engelsk af spil, da jeg var knægt. Også historie! Age of Empires var supergode spil for mig.

        Mange af de spil, som er populære i dag, er ikke særlig sunde for ungdommen. Tværtimod.

      • MNF@feddit.dk
        link
        fedilink
        arrow-up
        3
        ·
        14 days ago

        Offtopic men Warcraft 3 var fucking konge!

        Til gengæld kan jeg være lidt i tvivl omkring “hjernedøde spil” i forhold til ‘hønen eller ægget’. Er det spillene der gør ungerne dumme, eller er det ungerne der vælger de hjernedøde spil, fordi de ikke kan finde ud af andre spil? (ikke at WC3 krævede ret meget intelligens)

  • RKL@feddit.dk
    link
    fedilink
    arrow-up
    5
    ·
    13 days ago

    Min søn klarer sig rigtigt godt i skolen. Han deltog i den omtalte test, og fortalte hvor kringlet og dumt den var formuleret. Selv voksne havde svært ved at læse den. Den var ikke skrevet i et normalt sprog ifølge ham. Selve testen har jo ekstremt meget at sige for hvordan udfaldet bliver.

    Jeg er tvivlende overfor betydningen af den.

    • SorteKanin@feddit.dkM
      link
      fedilink
      arrow-up
      3
      ·
      13 days ago

      Men mon ikke den altid har haft formuleringerne på den måde? Altså hvis den var så svær, hvorfor klarede børn den så bedre tidligere? De har vel forhåbentlig ikke gjort den sværere.

  • Sommerhaven@feddit.dk
    link
    fedilink
    arrow-up
    5
    ·
    14 days ago

    Interessant takes fra jer alle.

    Mon ikke det ud over kapitaliseringen (amerikanisering) af medierne, gaming og brainrot også handler om den nye store indflydelse fra Kina? Fx TikTok ejes af kinesiske ByteDance, men i Kina selv hedder appen Douyin og dér gælder der andre regler. Børn under 14 er tvunget ind i en “ungdomstilstand” med maks 40 minutter om dagen, adgang kun mellem kl. 6 og 22, og det er stort set kun godkendt undervisningsindhold, de kan se. De sender altså den “afhængighedsskabende version” ud til resten af verden, mens man holder spinat-versionen til sig selv derhjemme.

    Jeg ved selvfølgelig ikke, om det nødvendigvis, er ond vilje fra Kinas side, men jeg tænker de er meget bevidste om det og de tjener kassen på vesten. Dertil er det et utrolig restriktivt land og nok mere, at de derfor selv regulerer hårdt derhjemme, mens vi i vesten har ladet stå til og stå frit. Men det gør kontrasten endnu mere tydelig: De ved udmærket, hvad produktet gør ved børn, ellers havde de ikke valgt at beskytte deres egne fra starten.

    Det mest interessante er egentlig, hvad de 40 minutter fortæller os om, hvor meget der skal til af politisk vilje for at ændre det. Vi venter stadig på regeringen vågner op på den her side af bordet. Hvis nogensinde.

  • Tralle@feddit.dkOP
    link
    fedilink
    arrow-up
    4
    ·
    14 days ago

    I PISA 2025 er 29 pct. af eleverne såkaldt lavt præsterende i læsning. I matematik er det 28 pct., og i naturfag 25 pct. Dobbelt så mange præsterer lavt sammenlignet med for 10 år siden.

    Det vil sige, at de ligger under det faglige niveau, som ifølge OECD vurderes at være det minimumsniveau, der skal til for at kunne begå sig til fulde i det moderne samfund.

    Av!