Jeg synes, tanken om fleksible feriedage er spændende, især i perspektivet af et multikulturelt samfund, hvor vi alle har forskellige traditioner, behov og livsrytmer. Det kunne give plads til, at flere føler sig inkluderet og set, og at vi bedre kan tilpasse vores hverdag til det, der giver mening for os og vores familier. For mig handler det om at skabe et samfund, der rummer individuelle forskelle, uden at det går ud over den nødvendige omsorg for hinanden og planeten.
Samtidig tror jeg dog, at fælles helligdage har en vigtigere funktion end, bare fridage: De skaber pauser, og kulturelle samlingspunkter, hvor vi kan mødes på tværs af forskelle, selvom det et med basis i den kristne tro. Jeg ville være bange for, et samfund hvor vi bliver mere opdelt og individualistiske.
Måske er løsningen ikke enten/eller, men en balance? Et grundlag af fælles fridage, der sikrer samhørighed, kombineret med mulighed for at flytte nogle dage, så de passer til ens liv.
For mig er det vigtigt, at vi ikke mister den kollektive folkelige ansvarlighed, der gør, at vi tager hensyn til hinanden, uanset om det handler om julen, arbejdspladsens rytme eller familiens traditioner?











Tak for flere perspektiver. Fedt for dig, det ville jeg skulle tilpasses til, hæ. Arbejdsskade... ;) det er godt at få perspektiv på, hvordan det fungerer andre steder. Jeg tror, det afhænger meget af, hvilken type arbejde man har, og hvilke forventninger der er.