Endnu en uge er gået og søndag er derfor en god dag hvor man kan reflektere over sit mentale helbred og dele sine tanker og på den måde afrunde den forgangne uge.

Hvordan har du haft det? Er der noget, der har fyldt meget, gjort dig glad, eller måske været udfordrende?

Del så meget eller så lidt, som du har lyst til.

Denne tråd oprettes automatisk af botten hver søndag kl 06.

Hvis du har spørgsmål til botten eller ønsker at bruge den på et fælleskab, så skriv til @President_Pyrus@feddit.dk .

  • Dreamer95@feddit.dk
    link
    fedilink
    dansk
    arrow-up
    9
    ·
    15 days ago

    Det er meget komisk at få en forfremmelse som egentlig bare skulle være en lønforhøjelse, da jeg allerede har påtaget mig det ansvar der følger med, når det falder sammen med rigtig mange nyansatte samtidig med at cheferne er væk halvdelen af ugen. Det føles godt nok som om jeg lige har fået 50 % mere ansvar for butikken…

    Men trods en stresset uge på arbejdet, og alt for lidt læsning, så har jeg fået broderet en smule og ikke mindst købt rigtig meget broderigarn så nu kan jeg snart begynde på mit næste store projekt!

    Jeg fik også taget mig sammen til at komme til et dansearragement på uni hvor jeg fik set en masse gamle bekendte jeg har mistet kontakten til, men stadig holder af, så det var så lækkert.

    Så alt i alt, totalt bombet i hovedet, min lejlighed ligner lort og mine ben hader mig, men alligevel en rigtig god uge og jeg elsker mit liv ❤️

  • mittoken@feddit.dk
    link
    fedilink
    dansk
    arrow-up
    7
    ·
    15 days ago

    Wow, hvilken uge. Jeg er for alvor hoppet på fediverset og det føles virkeligt sundt. Jeg er både glad og begejstret over fremtiden. Jeg har meget at lære og hvor er det dejligt. Har allerede “snakket” med en del søde mennesker, folk virker ægte og imødekommende på en måde det er længe siden jeg har oplevet på nettet.

  • DaKoTa@feddit.dk
    link
    fedilink
    dansk
    arrow-up
    6
    ·
    15 days ago

    Jeg har gået med influenza lignende symptomer de sidste par uger. Jeg er temmelig sikker på at det er pga stress, men jeg kan intet gøre ved min situation, for at reducere mængden af stress. Jeg føler mig så fanget og alene i det, og jeg har ingen jeg kan snakke med det om. Og selv hvis jeg havde, så nytter det intet, fordi det kan ikke fjerne det der presser mig.

    • CarstenBoll@feddit.dk
      link
      fedilink
      dansk
      arrow-up
      4
      ·
      15 days ago

      Kan man sige god bedring? Jeg tror nu alligevel det kan hjælpe at snakke med nogle; som man siger så er en byrde delt en byrde halveret.

  • Nangijala@feddit.dk
    link
    fedilink
    dansk
    arrow-up
    5
    ·
    edit-2
    15 days ago

    Har haft ret vilde søvnproblemer det sidste lange stykke tid, som begyndte for alvor at manifestere sig de sidste par uger i form af humørsvingninger og et ikke-eksisterende overskud til omverdenen.

    Tog nogle hjemmearbejdsdage i denne uge og et par kortere arbejdsdage for at få lidt ro på. Nåede stadig en masse også selvom jeg var pisse sur eller ked af det det meste af tiden, lol. Har tænkt meget på Marcus Aurelius for at få lidt hold i hanke med mig selv, men der er en meget, meget bred kløft mellem mig og stoicisme. Desværre 😆

    Jeg er dog pisse stolt over det stykke arbejde vi fik udført og sendt til kunden og jeg har hygget mig lidt i weekenden med at lave lidt “ekstra” som måske ikke er vigtigt, men nice to have og super overskudsagtigt - hvilket er dybt ironisk, I know.

    Kæreste og jeg har også ræset rundt og købt lavendler til haven og de blev plantet i løbet af ugen. Det var noget kæreste virkelig gerne ville have for han elsker lavendler (gør jeg også) så det var bare fedt at få dem sat i haven. Mange af vores andre planteprojekter går også mega godt. Nogle af dem går næsten for godt xD Kæreste opdagede fornylig at vores citrontræ ikke har 6 citroner, men 7. Der var åbenbart en, der havde gemt sig bag et blad hele tiden!

    I dag har vi været ude og samle slebne glasskår på et par virkeligt gode strande. Jeg lyver ikke, når jeg siger at vi nok har fundet tæt på 100 stykker hver. Endda nogle meget unikke farver også! Jeg fatter stadig ikke at det endelig lykkedes mig at finde et lyserødt stykke! Meget sart lyserødt, men det tæller stadig! Har virkelig gerne villet finde sådant et stykke i mange år og puf! Så lå det lige foran mine fødder.

    Jeg håber at de mange timers trasken frem og tilbage på strande i dag, endelig kan slå mig ud og give mig 8 timers søvn (spoiler alert: nope. Har ikke lukket et øje hele natten 👁👄👁), for er godt nok træt af det der pjat med at være træt og tæt på at falde i søvn og så sker der et eller andet, en lyd eller en tanke, som spjætter mig lysvågen og så kan jeg ellers ligge der og stirre ud i luften mens timerne tikker afsted. Nej tak.

    Btw, fandt ud af at vores naboer har mega god musik smag. Da jeg væltede ind i sengen i fredags og bare lå og gloede min aften væk, men jeg prøvede at få noget søvn, da tændte min nabo sit anlæg og spillede Money For Nothing for fuld skrald lige ind i ryggen på mig (vores soveværelse deler væg med et af deres arbejdsværelser).

    Jeg kunne ikke engang blive sur over det. Kæreste kom ind ad døren få minutter senere, hjemvendt fra en lang arbejdsdag og vi fik øjenkontakt og jeg sagde: De kan lide Dire Straits 🥹❤️

    • DaKoTa@feddit.dk
      link
      fedilink
      dansk
      arrow-up
      4
      ·
      15 days ago

      Den 7 citron var bare lidt genert, og først klar til at vise sig for verdenen. ☺️