• 1 Post
  • 13 Comments
Joined 2 years ago
cake
Cake day: June 11th, 2023

help-circle
  • Folk her er meget engageret i os, hvilket er diagonalt modsat nogle af de andre steder jeg har boet. Før jeg kom her boede jeg på et kommunalt tilbud, hvor jeg så nogen måske sammenlagt en halv time i løbet af en dag. Det var et helvede. Hvor jeg bor nu er styret af en fond, og ting er meget mere frit. Der er tid til ting, og jeg føler ikke at hver eneste prut jeg slår skal dokumenteres. Der er hellere ikke den berøringsangst, som der var de andre steder, hvor der var en usynlig barriere på 1 til 1.5 meter mellem personalet og mig, på trods af jeg aldrig har været udadreagerende.




  • Jeg er bange for han gør mig fortræd ja, ingen har forsikret mig om at han ikke gør, så det er bare skønt. Jeg er så bange at min krop ufrivilligt trækker armene op som en bokser, for at kunne slå fra hvis det bliver nødvendigt. Tror måske jeg har kigget på ham 5-6 gange over alle de gange han har været her, simpelthen fordi det har været for overvældende at se på ham. Jeg ville ønske at jeg kunne lære ham at kende på neutral grund, hvor jeg havde massere af muligheder for at komme i sikkerhed, for så ved jeg at jeg nemmere vil kunne styre frygten, men det virker ikke til at det er en mulighed. De vil have at det skal gå hurtigere end hvad jeg kan klare.


    1. Når der ikke er flere af de faste personaler tilbage at spørge om de kan dække en vagt. Det er pædagoger. Jeg er bevidst lettere vag omkring det, da jeg er nervøs for at blive doxxet. Urealistisk men det er svært at styre frygt.

    2. Nogle af de ting de fortalte omkring ham, inden han fik sin først føl vagt, minder rigtig meget om nogle af de ting jeg har oplevet, som har givet mig mange traumer. Specifikt omkring seksuel vold og tvang. Ikke at manden nogensinde har gjort noget i den retning. De ting de nævnte er i sig selv uskyldige, men er også set i grooming sager. Jeg vil ikke gå for detaljeret ind i det, vil dog understrege at det er det min frygt går ud på.

    3. Jeg har snakket med de faste ansatte omkring mig, min terapeut, min mor og kontakt. Leder har også været ind over, men alligevel insisterer alle på at manden skal komme hos mig. Jeg forstår ikke hvorfor. Jeg har oplevet meget svigt gennem min barndom, og derfor føles denne situation også som jeg bliver forladt igen


  • Det bosted jeg bor på, har besluttet at der skal komme en vikar udefra, som ikke er tilknyttet stedet, som kun skal kunne træde ind ved mig når alle andre muligheder er opbrugt. Han har været her 4 gange, og i går var det første gang han var her uden føl eller noget. Jeg troede jeg skulle dø. Jeg har en del bagage, ptsd inklusiv, hvor noget ved ham har trigget det. Jeg føler mig så forladt og alene i det her. Jeg har prøvet at råbe op til adskillige, for at sige hvor dum en ide det er, men det hele er faldet for døve øre. I dag har jeg været helt fra snøvsen, og haft adskillige panik anfald. Jeg kunne virkelig godt have brug for en krammer og en klap på skulderen, for at have overlevet i går



  • Jeg kiggede på loven ifht hvornår man skal blænde ned, og de fleste steder kunne jeg læse at det skulle være ved 200-300 meter, hvilket fik mig til at tænke, at måske det er derfor alle biler med automatisk nedblænding, er så røv irriterende. De er jo indstilt loven, men langt de fleste blænder ned længe før. Måske man skulle få et borgerforslag, der siger at man skal blænde ned ved 400-500 istedet? Det påvirker næppe den alm billist, men tvinger lidt fabrikanterne til at justere på deres indstillinger