Kørte lidt småspontant en tur til Jylland her i weekenden for at hjælpe mine gamle forældre (70+) med at renovere deres køkken. De har boet i huset i snart 40 år og selv bygget næsten det hele fra bunden af over flere omgange men nu kan køkkenet efter 3 børn, mang familiefester, fødseldage, 6 børnebørn og det der er værre, ikke mere. Er glad for at jeg kan give en lille smule tilbage for alt hvad de har givet mig gennem mit liv (på godt men dog også på ondt, men vand under broen som man siger…) så vi fik banket gamle stikkontakter ned, skiftet køkkenvinduet, fjernet en dør og savet en halv væg ned. Er træt efter en lang weekend, men har det godt mentalt for at have hjulpet med noget, de to gamle ikke rigtig formår selv at spørge om hjælp til da de helst ikke vil ulejlige nogen. Men sandheden er jo at det er et kæmpe projekt som er alt for stort for dem at stå alene med og jeg er super glad for at se alle os 3 børn (mig, min søster og bror) stå sammen og hjælpe vores forældre med at gøre deres hjem og vores barndomshjem endnu bedre. Mange minder i det køkken.

Diagnose er bare ofte den eneste mulighed for at få tildelt ekstra støtte enten i form af medicin eller generel forståelse fra andre mennesker eller hjælp og støtte i skolen. Diagnosen er også ofte et godt argument for at prioritere de gode rammer hvor det kan være sværere at komme igang hvis ikke der på papiret umiddelbart er nogen som har behov. Her tænker jeg på en skole som hvis børn tilsyneladende ikke har diagnoser på papiret (fordi de ikke kan komme til i systemet) så hvorfor skulle skolen så implementere en masse dyre ting eller hvordan skulle de overhovedet søge om penge til at forbedre rammerne for børn med diagnoser så som ekstra hjælp ekstra pedagoer etc hvis ikke de kan dokumenteres.

Det ville selvfølgelig være fedt hvis ikke at diagnosen er nødvendig for at starte på disse ting. Jeg giver dig egentlig helt ret, men det bliver bare lidt hønen og ægget noglegange.

Total fjollet… Og hvad med alle os andre som har brug for at slå op hvordan man bøjer ord som “kolbøttefabrik” eller at jeg kan stave “remulade”

Microsoft er ellers ved at gøre den beslutning at tage afsked med dem nemmere og nemmere med alt deres enshittification, men de har trods alt nogle dygtige lobbyister.

Tja jeg forventer at jeg nok bare må betale min egen pension så jeg kan gå tidligere. Stoler ikke på systemerne desværre. Gad jeg ellers godt.

Som tendensen er nu men højere og højere pensionsalder så ville det ikke undre mig hvis arbejdsgiveren skal give bedemandsbidrag på lønsedlen eller at vi får en ny mulighed for fravær som hedder egen begravelse lige under tandlæge, barns første sygedag og betalt ferie.

Great… Now thats also part of my browser history

Passende brugernavn du har @Klorofyl@feddit.dk :D

I was constantly bored in elementary school and needed constant stimuli to be interested in learning anything. I cought on to most things immediately and it was easy so I never did any homework because why bother when it’s just easy so felt like I was just lazy and also got called out on sloppy work because I just didn’t bother spending time on it. All hand in assignments were always written the night before and always got a medium to high grade so why bother doing anything more? That severely bit me in the bum years later in university and fast forward another 10 years and I now have an ADHD diagnosis and in hindsight things are now finally making sense.

Var til sakura festival sidste år og havde helt samme oplevelse. Alt for mange mennesker og ingen plads til at komme rundt på. Konceptet er fint, der er simpelthen bare ikke infrastruktur til at håndtere så mange mennesker og det kan nok ikke rigtig løses på nogen måde andet end at man måske tager en beskeden entre pris da man ikke rigtig kan flytte Festival grundet sakura træerne jo netop er der. Ellers skal man spræde det ud over flere dage, men det hjælper nok ikke meget.

Dog heller det end en motorvej.

Har haft en dejlig weekend med besøg af min søster + 3 børn mellem 3-5 år så der har været fuld tryk på, men super hyggeligt at få snakket med søster. Foråret kommer og jeg har det faktisk godt for tiden. Håber det varer ved 😅

Husk at fokusere på de små ting du faktisk lykkedes med, snarre end dem du ikke når. Det er noget jeg tit fortæller mig selv. Det kan godt være at jeg ikke nåede at lave alle 117 ting på min liste, som nok reelt ville tage en måned at nå igennem alligevel, men hvis jeg fik lavet mad, set en god film, spillet computer og slappet af, taget et bad etc så kan det også sagtens være et succeskriterie så jeg er bedre rustet til at tage nogle opgaver eller projekter dagen efter ☺️

Well the tacoes are already in my hands because I was the one stating the fire when I saw who was in the room and I wanted some snacks while watching it burn down.

Jesus Christ! Just hardcode a default answer when someone says Thank you, and respond with “no problem” or something like that.

Den forbrænding ser dyb ud! Se at ring til en læge og få en faglig vurdering og evt noget at rengøre med. Hænder og fingre er noget følsomt og fint noget så heller ring en gang for meget end for lidt så der ikke når at gå betændelse i det. Brændsår er notoriske for at blive betændte og det kan blive rigtig… rigtig grimt .

Genialt svar😂😂

Vinkelsliber? 😂

Aha okay, så lærte jeg noget nyt. Giver god mening nu hvor du nævner at overskudet kan der fifles.

Omsætning er ikke det samme som overskud så tænker at det er lidt forkert at sammenligne på den måde?

Gik ned med stress for 3 år siden og aftalte med min chef at tage 2-3 uger væk fra arbejdet for at få lidt ro. Der var for mange projekter, for meget rod og for lidt struktur til at jeg kunne arbejde og kunne slet ikke koncentrere mig om nogetsomhelst og forstod egentlig ikke rigtig hvad fanden der skete med mig men alt var bare øv øv øv.

Det hjalp enormt meget at komme lidt væk og efter pausen kom jeg kun lige så stille tilbage og startede med at være på arbejde kun 3-4 timer hver dag den første uge og 4-5 timer den næste osv.

Brugte tiden hjemme til at tvinge mig selv til at få ro på og slet ikke fokusere på arbejde. Jeg reflekterede over hvordan min krop og sind havde reageret og jeg følte at jeg havde lært noget helt nyt om mig selv. Da jeg kom tilbage følte jeg at jeg kom tilbage stærkere end nogensinde og vidste at jeg skulle sige meget mere fra når jeg blev bombarderet med spørgsmål, møder og opgaver. Jeg lærte at jeg skulle passe på mig selv fordi der er sku ikke nogen andre som gør det for dig (som der jo var dengang man var barn).

Efter halvandet år hvor det egentlig gik godt blev jeg i en længere periode enormt deprimeret og kunne mærke mange af de samme følelser komme tilbage og jeg havde det virkelig skidt. Denne gang var det dog anderledes fordi jeg vidste med ret stor sandsynlighed at det denne gang ikke kom fra arbejdet men noget andet som jeg måske godt vidste hvad var…

Fordi jeg havde lært fra sidst at jeg skulle passe på mig selv og jeg var blevet beder til at dele med min kæreste hvordan jeg havde det tog jeg endelig aktion og kom afsted til lægen med mistanke om ADHD (som jeg kun havde lært om fordi jeg netop var blevet bedre til at forstå migselv). Lægen sagde at lad os nu få styr på en ting ad gangen og jeg fik nogle antidepressiver som hjalp en smule med depressionen men ikke det underliggende problem som også gav stress, angst.

For at gøre en lang historie kort fik jeg efter 3-4 måneder en ADHD diagnose og har fået lidt medicin som hjælper rigtig godt på koncentrationen og min energi, men mest af alt så har diagnosen forstærket min egen selvforståelse og gjort at jeg har det langt bedre og jeg ved nu hvorfor jeg nogle gange har det svært og hvad der trigger min stress og angst.

Jeg ved nu hvornår og hvorfor jeg skal tage et skridt tilbage og beskytte mig selv mentalt. Jeg beskytter mig ved at jeg først indser hvorfor jeg føler som jeg gør, og derefter tager jeg aktivt beslutninger om hvordan jeg vil tackle situationen ved enten at sige fra, eller acceptere at det der bare er en følelse uden egentlig begrundelse og jeg kan slappe af. Derefter kan jeg igen tackle den situation som jeg ved trigger nogle af de følelser jeg har og jeg kan overkomme langt mere end jeg nogensinde før har kunnet.

TL;DR Se din behandling af stress som en unik mulighed for at lære dig selv at kende, reflektere og identificere hvad der trigger din stress så du aktivt kan handle på det inden der går galt igen næste gang.

Jeg er glad for at du rækker ud her på det mentale barometer. Det er lige netop derfor jeg har åbnet kanalen så man kan tale frit om det som er lidt svært, men helt normalt.