Endnu en uge er gået og søndag er derfor en god dag hvor man kan reflektere over sit mentale helbred og dele sine tanker og på den måde afrunde den forgangne uge.
Hvordan har du haft det? Er der noget, der har fyldt meget, gjort dig glad, eller måske været udfordrende?
Del så meget eller så lidt, som du har lyst til.
Denne tråd oprettes automatisk af botten hver søndag kl 06.
Hvis du har spørgsmål til botten eller ønsker at bruge den på et fælleskab, så skriv til @President_Pyrus@feddit.dk .
deleted by creator
Det lyder ekstremt hårdt 😓
Jeg tror lidt at det kan være en ond cirkel, fordi ensomhed og mangel på venner kan være tabubelagt, og stigmatiserende; hvis du fik 4 venner inden 40, ville det så være pinligt at invitere dem, fordi du ville være bange for hvordan de ville reagere på at der ikke kom andre?
Et par forslag, med en stor fed Jeg Er Ikke Kvalificeret På Nogen Måde advarsel øverst:
— Jeg kan ikke gennemskue om du er i et forhold, eller skilt; hvis du har en partner, kunne I prøve at gå til en aktivitet sammen? Eks. dans måske? Måske er det nemmere at få venner hvis man går på jagt “sammen”.
— Jeg har fået en masse super gode venner/bekendte efter jeg blev spejderleder; har dog også været meget heldig med min gruppe, og det er nemmere hvis ens børn også bliver spejdere.
— “Jeg formår ikke at skabe forbindelse til andre mennesker”. Det er svært at få venner som voksen; de fleste har venner fra deres ungdom, nogle gange fra børnenes skole. Min kone har en god håndfuld venner, men kun to af dem bor i nærheden; begge er fra vores to børns mødregrupper, én fra hver. Hun er fra udlandet, og har snakket om hvor lukkede danskere er for nye venskaber i alle de år jeg har kendt hende (15+).
— Det med at skabe forbindelse — er der en chance for at du kunne have en diagnose? Noget der gør det svært at skabe forbindelse? Hvis det er noget du har overvejet, kunne det være du ville have gavn af en udredning. Måske fandt du ud af at der var en fysiologisk grund til problemerne med forbindelse. Måske var det noget der kunne blive bedre med medicin.
— Uanset hvad er ensomhed en lidelse på højde (?) med depression; du har så godt som antydet at du har overvejet selvmord. Du har brug for hjælp. Kunne du bestille tid hos din læge, og sige at du er bange for at du er deprimeret, og gerne vil have hjælp? Igen, måske kunne det give adgang til psykolog eller psykiater, og måske kunne du få medicin. Og måske kunne terapi hjælpe med at finde ud af om du kan gøre ting på en anden måde.
Håber du kan få vendt skuden, og også få noget professionel hjælp; det lyder ikke helt som noget du kan fixe alene. ❤️
deleted by creator
Jeg har selv en ADD diagnose. Medicin (Elvance) hjælper enormt meget på overskud og energi i mit tilfælde (fik det dårligt af den man stater på i DK), men ikke på overspringshandlinger (primært et spørgsmål om dårlig prioritering / svært ved at vælge de kedelige, men vigtige, opgaver).
Forstår godt det med psykiatrien. En psykolog kan hjælpe med CBT/KAT, som måske kan hjælpe med at få flere værktøjer at arbejde med. I sidste ende bliver det ikke nemmere at skabe nye venskaber hvis man har det skidt (igen en lidt ond cirkel ift. ensomhed).
Synes også jeg kunne huske at have set i andre fora at det frarådes at give råd — undskyld hvis jeg gik for langt.
Jeg håber du finder en vej igennem det, og du er velkommen til at skrive hvis du har brug for lidt sparring 😊👍
Hvad tænker du på, når du går lange ture?
deleted by creator
Det lyder sgu meget rart :)
psytrance Har du nogle anbefalinger? Gad godt prøve det af.
deleted by creator
Har været en fin uge. Ikke noget vildt at berette om. Kan dog sige at “projekt sundere livsstil”, som vi har været på siden juli, går forbløffende godt. Jeg er faktisk lidt chokeret over hvor hurtigt jeg taber mig. Vi har kun været i gang i to måneder og jeg er allerede nået de mål jeg tænkte jeg ville nå på et halvt år. Havde ellers forventet at det hele ville tage meget, meget, MEGET længere tid fordi jeg er i 30erne og ikke længere burde have den forbrænding jeg havde da jeg var yngre. Og altså, måske har jeg heller ikke det. I dunno. Synes bare det er lidt fucked at jeg allerede er gået næsten to tøjstørrelser ned og kan springe rundt som en bjergged, når det kun er to måneder siden at jeg have kondition som en handicappet pensionist og næsten ikke kunne passe den jakke, der nu hænger på min krop som et slasket telt 🤷♀️
jeg er i 30erne og ikke længere burde have den forbrænding jeg havde da jeg var yngre
Jeg mener at have læst at det der med at forbrændingen går ned i 20erne og 30erne er en myte - grunden til at folk tager på i de år er fordi de lever en mere stillestående livsstil, ikke fordi deres stofskifte ændrer sig. Man skal vist meget mere op i alderen før stofskiftet bliver påvirket signifikant. Men det er bare noget jeg mener at jeg har læst på et tidspunkt.
Jeg har selv for nyligt haft ret god held med at tabe mig ved at udskifte snacks med nul-kalorier-sodavand. Det er sikkert stadig ikke godt for tænderne, men man sparer en del kalorier hvis man bare drikker nul-sodavand i stedet for at spise småkager 😅
Ja okay, hvis det er sandt, så er der godt nok mange, der er blevet ført bag lyset. Jeg ved ikke nok om det til at kunne sige fra eller til, men det er da alligevel lidt tankevækkende.
Jeg kan i øvrigt varmt anbefale en bento-madkasse. Du ved, de der med en masse rum i. Jeg kan virkelig godt lide alle de mange små og store rum og niveauer og det faktum at vi propper en masse nips-mad ned i dem alle sammen. Måske har jeg været en rotte i mit tidligere liv. Kan bare godt lide at sidde og nippe til min mad og flytte rundt på låg og bokse for at få adgang. Så smider vi frugt og grønt i nips-venlig størrelse ned i hvert rum, et hårdkogt æg, små rosinpakker, en bøtte med usaltede nødder og to proteinboller som vi skærer ud i mindre stykker så jeg kan sidde og nippe til dem også. Resultatet er at min hjerne bliver narret til at føle at den “spiller et spil” mens jeg spiser + at det tager længere tid at spise det hele end hvis det havde været to madder med pålæg. Jeg er ofte en time om at spise min madpakke nu, hvor før tog det mig et par minutter. Det er så hyggeligt og nok også sundere for kroppen at tage sig god tid med det man spiser. Jeg er stort set ikke sulten hele tiden længere heller. Det kræver selvfølgelig at man har et job, hvor det er muligt at tage sig god tid med sin frokost. Sygeplejersker og lignende, har nok ikke lige den luksus _; Men ja, i tilfælde af at det lyder som noget du gerne vil prøve, så kan jeg virkelig anbefale den her version af madpakke på job.
Der var en enkelt dag hvor vores opvasker var en diva og jeg opdagede det først om morgenen, da jeg skulle til at lave min madpakke, så jeg gik bare tilbage til at købe noget hurtigt på vejen på arbejde og det var helt vildt så meget det påvirkede mit mindset resten af dagen. Havde sværere ved at fokusere, glædede mig ikke rigtig til min frokost, følte at det hele sejlede lidt mere end de andre dage og jeg ved ikke hvad. Jeg ved ikke om det lige gælder alle mennesker, men tror nu alligevel mange af os har godt af at ting er sat i en slags system. Det er som om at jo mere man kan sætte de små ting i system, jo nemmere er det at takle de lidt større problemer i livet så som helbredet osv. Hvis jeg kunne proppe hele mit liv ned i små, overskuelige kasser, så ville jeg gøre det, haha.
