Sidder og læser en artikel (Politiken, paywalled) fra sidste uge om, at Meta fjerner mindre skadeligt indhold end de tidligere gjorde, fra deres platforme. Det er deprimerende nok i sig selv, men helt i tråd med hvad Zuckerberg i januar 2025 annoncerede de ville gøre. I bunden af artiklen nævnes det, at en rapport fra Nordisk Råd i januar 2026 har vist, at
17 procent af danskerne tror, at Facebook er et public service-medie.
og, at
22 procent tror, at Facebook har en chefredaktør, der tager ansvar for indholdet.
De adspurgte er danskere over 16 år.
Rapporten der er tale om er Nordisk Råds Nordic Media Literary Survey, publiceret i januar 2026.
Halvdelen af de adspurgte vidste godt, at Facebook er finansieret af reklamer, men at hver femte dansker over 16 år tror, at Facebook har en redaktør der kan drages til ansvar for indholdet finder jeg yderst bekymrende.
I aldersgruppen 25-34 år er det hver fjerde der tror det. Vi taler om mennesker der er vokset op med Metas platforme.
På den ene side er det betryggende at vide, at 80% af danskerne godt ved, at Facebook er det vilde kommercielle vesten når det kommer til indhold, men at hver femte dansker (det er over en million mennesker) tror, at der sidder en der kan drages til ansvar for indholdet synes jeg illustrerer hvor lidt begreb folk har om, hvor meget disse platforme kan misbruges.
(Postede dette i feddit.dk fællesskabet, da nyheden nærmer sig en udløbsdato for fællesskabet “nyheder”, og heller ikke er en nyhed længere, da undersøgelsen er fra januar 2026.)


Det er der tilsyneladende nogle mennesker der ikke helt har forstået. Hvis man får alle sine nyheder fra Facebook, så kan man måske foranlediges til at tro, at de er en udgiver. Men det gør det ikke rigtigt.
Riktigt, men nyheterna på Facebook är väl oftast länkar till andra nyhetssidor…?
Jeg tror ikke man skal undervurdere hvor meget folk på Facebook blot læser overskriften fra et opslag, og dernæst kommenterer på overskriften.
Det har du helt rätt i.