Sådan jeg forsøger at forklare det til familie, venner, og bekendte der stiller samme spørgsmål er, at det at overvågningen er digital og kan anses som ikke at være invasiv giver os det forkerte indtryk af omfanget.

For at få den samme mængde data om os i en ikke-digital verden ville kræve, at der var en der gik ved siden af os, hele tiden, hele dagen, 24/7, pg noterede sig vores opførsel, vores præferencer, hvad vi læser, vores bevægelsesmønstre, vores ytringer, hvem vi snakker med, hvem vi mødes med.

Selv hvis vi ikke havde noget at skjule, så ville det stadig være ret grænseoverskridende at opleve.

Pointen med, at man ikke har noget at skjule er også kun et øjebliksbillede. Det du gør nu, som du ikke har noget imod andre ved, som du ikke finder ulovligt/forkert, og som heller ikke er det ifølge loven i det land du er i, det kan være det bliver betragtet som ulovligt med den næste regering, eller i et land du besøger om 3-8-14 år ude i fremtiden og så er der ingen garanti for, at den handling, der var lovlig da det blev gjort af dig, ikke vil blive brugt imod dig.