Sidder og læser en artikel (Politiken, paywalled) fra sidste uge om, at Meta fjerner mindre skadeligt indhold end de tidligere gjorde, fra deres platforme. Det er deprimerende nok i sig selv, men helt i tråd med hvad Zuckerberg i januar 2025 annoncerede de ville gøre. I bunden af artiklen nævnes det, at en rapport fra Nordisk Råd i januar 2026 har vist, at
17 procent af danskerne tror, at Facebook er et public service-medie.
og, at
22 procent tror, at Facebook har en chefredaktør, der tager ansvar for indholdet.
De adspurgte er danskere over 16 år.
Rapporten der er tale om er Nordisk Råds Nordic Media Literary Survey, publiceret i januar 2026.
Halvdelen af de adspurgte vidste godt, at Facebook er finansieret af reklamer, men at hver femte dansker over 16 år tror, at Facebook har en redaktør der kan drages til ansvar for indholdet finder jeg yderst bekymrende.
I aldersgruppen 25-34 år er det hver fjerde der tror det. Vi taler om mennesker der er vokset op med Metas platforme.
På den ene side er det betryggende at vide, at 80% af danskerne godt ved, at Facebook er det vilde kommercielle vesten når det kommer til indhold, men at hver femte dansker (det er over en million mennesker) tror, at der sidder en der kan drages til ansvar for indholdet synes jeg illustrerer hvor lidt begreb folk har om, hvor meget disse platforme kan misbruges.
(Postede dette i feddit.dk fællesskabet, da nyheden nærmer sig en udløbsdato for fællesskabet “nyheder”, og heller ikke er en nyhed længere, da undersøgelsen er fra januar 2026.)
Jeg må lige korrigere, for deres illustrationer forvirrer lidt. Hvor illustrationen de første tal er hentet fra kun gælder Danmark, så er tallet for de 25-34-årige gældende for hele norden. Det er altså en fjerdedel af den nordiske befolkning i alderen 25-34-årige der tror at Facebook har en chefredaktør.
Det gør det jo ikke bedre, men vigtigt at specificere.
Og det er interessant at det primært er de unge der har den fejlagtige opfattelse, mens den ældre befolkning i højere grad er klar over, at det ikke er sådan det forholder sig.
Jeg giver dig ret i din observation om at der er noget pudsigt ved tallene. Jeg bider mærke i at de har anvendt digitale “web panels” til deres spørgeskemaindsamling. Den metode er der hæftet en del usikkerhed ved, især i form af selektionsbias. De omtaler selv omstændighederne i deres metodeafsnit:
Webpaneler har vist sig at bidrage med tvivlsomme datasæt til sådanne undersøgelser, fordi dem der i forvejen stiller sig til rådighed til webpaneler dels har incitament (her økonomisk) for at udfylde spørgeskemaet, og dels har incitament til at svare hurtigt (og måske ikke altid fuldt ud forstår spørgsmålene), for at kunne nå at udfylde flere spørgeskemaer, og således indtjene flere point på platformen. Der er også tvivl om hvorvidt folk decideret har “gamet” webpaneler med kunstig intelligens.
En meget omdiskuteret undersøgelse i England om kristen revival blev trukket tilbage netop fordi resultaterne var baseret på opt-in spørgeskemaer i web-paneler: https://www.pewresearch.org/short-reads/2026/01/23/has-there-been-a-christian-revival-among-young-adults-in-the-uk-recent-surveys-may-be-misleading/.
Undersøgelser på tværs af landegrænser og kulturer er også svære at få statistisk materiale man kan drage generelle konklusioner ud fra, da man må antage at der vil foregå kulturelle tolkninger af spørgsmålene, og at de forskellige kulturer har forskellige holdninger og forventninger til spørgeskemaer, samt til de spørgsmål der stilles.
Summa summarum, statistikken der fremlægges er bekymrende, men datagrundlaget for deres fund er ikke så stærkt som hvis spørgeskemaerne var foretaget ved tilfældig stikprøvekontrol på tværs af landene.
Det kan være derfor, at der er de her mærkelige procenter om at kun 71% mener at nyheder bør være korrekte og faktuelle.