Du bevæger dig lidt over på min banehalvdel her og fortæller mig, at jeg er “stensikker”. Så stiller du mig uden for et flertal, du er en del af - “folk”, og kritiserer mig for min måde at gå i rette med indlæg, jeg ikke er enig i. Måske skulle du prøve at argumentere i stedet for at gå efter enkeltpersoner?

Din far kan have arbejdet nok så meget med specifikke målgrupper, og du kan have bidt nok så meget mærke i de værste tilfælde fra din tid i Røde Kors. Det ændrer ikke på, at det er anekdotisk bevisførelse.

Det handler for mig at se om, hvilke rettigheder vi vil give os selv og hinanden, hvis vi ender på bunden. Er det køen til suppekøkkenet, hvis der altså er mere mad der den pågældende dag, og man ikke er for syg til at gå ud i en menneskemængde, eller er det en indkomst, man kan leve for, så man kan kæmpe sig op igen uden skulle gå ned over overvældende stress over, om man kan få dækket sine behov for husly og mad? Det kræver meget energi at være og navigere i stor økonomisk stress, måske kunne den energi bruges bedre.