Endnu en uge er gået og søndag er derfor en god dag hvor man kan reflektere over sit mentale helbred og dele sine tanker og på den måde afrunde den forgangne uge.
Hvordan har du haft det? Er der noget, der har fyldt meget, gjort dig glad, eller måske været udfordrende?
Del så meget eller så lidt, som du har lyst til.
Denne tråd oprettes automatisk af botten hver søndag kl 06.
Hvis du har spørgsmål til botten eller ønsker at bruge den på et fælleskab, så skriv til @President_Pyrus@feddit.dk .
Det er vildt, så glad man bliver når det er godt vejr.
Jeg er i overvejelser om jeg skulle købe en sejlbåd så man kunne tage på ture med familien. Men med tanker om barn nr. 3 er det nok ikke det bedste tidspunkt. Nogen der har sejlbåd og små børn? Kan det forenes?
Har haft båd ( speed, ikke sejl ) og små børn.
Det blev nogle meget dyre ture, da jeg kun nåede ud i den 2 - 3 gange om året. Det endte med at blive en irriterende opgave der hele tiden lå i baghovedet.
Jeg har dog også mange andre ting jeg bruger tid på. Tror godt det kan fungere for nogen.
Kedelig uge, hvilket er fint. Det bedste ved hverdagen for tiden er at se bladene på træerne. Vores lille hus er omgivet af træer og de har jo været nøgne i al den tid vi har boet her, men nu er flere af dem flammehav af lysegrønt, som bliver tættere og tættere for hver dag der går.
Jeg ligger og dovner under dynen og kan se ud gennem døren, ind til stuen, ud til kanappen med de store vinduer, ud i haven og bag haven, gyldengrønne blade i aftensolen. Jeg føler mig så heldig at have den udsigt.
Har haft arbejdsweekend for at få strømlinet nogle ting i et større projekt. Det er blevet rigtig godt, men nu vil jeg bare ligge under min dyne og være doven indtil der er mad. Vi har i gang med at se Akira og jeg tror at kæreste keder sig, hvilket er okay. Jeg blev mindet om, hvor formidabelt soundtracket er og har lytter til Kaneda’s Theme et par gange i dag, mens jeg har arbejdet. Det er balsam for sjælen.
Jeg tror jeg vælger at køre sidste års plan videre i år; Hvis det er godt vejr, så skal jeg være udenfor.
Efter mange timers bøvl med en Debian vm på min server i går, så lader det til at botten virker som den skal!
Meget af dagen i går gik på at sætte min server op på ny. Nu har jeg fået Nextcloud og Immich på den, og så også en daglig backup til en storage box hos Hetzner. Så nu har jeg faktisk reelt, for første gang nogensinde en 3-2-1 backup kørende. Det er i grunden meget rart.
Hvilken software bruger du til daglig backup? Jeg har også en Hetzner storage box men bruger den kun til at have backups af nogle få apps data som bare er nogle zip filer som bliver smidt over via ftp, så ikke hele styresystemet
Jeg bruger duplicati, som kører som en Docker container i unRAID. Jeg tager ikke backup af alt, men kun mine vigtige filer, som jeg ikke vil kunne genskabe - ellers ville jeg hurtigt skulle bruge mange TB lagerplads hos Hetzner.
Hvor finder man billigst lagerplads, hvis man skal kunne tilgå det overalt? Selfhost?
Det kommer nok an på hvad og hvor meget du har brug for at lagre. Hvis du bare har brug for en erstatning for OneDrive, Google Drive, Dropbox eller lignende, så tilbyder Hetzner løsninger til relativt billige penge - både hvor du kun køber en storage box (praktisk talt et netværksdrev) og også nogen med nextcloud installeret.
Men hvis du har brug for at opbevare dine rippede film og tv serier og kunne streame dem via jellyfin eller plex, så får du brug for en form for server. Hvis du har en gammel computer liggende eller køber en billig brugt fra 2015 eller senere, så er du rigtig langt. Problemet er så at SSD og HDD priserne er ret høje lige nu, så på kort sigt er det klart billigere at leje sig til lagerplads i et datacenter, og så se om priserne er lavere om et halvt år.
Jeg bruger Infomaniaks cloud lager, de har 1 TB til ret gode penge






