Jeg har haft en dårlig uge, jeg er irriteret og deprimeret over udsigten til en verden hvor såkaldt AI bare ukritisk implementeres alle steder og vidensarbejde foragtes i en sådan grad som det åbenbart gør. Hvor halvdelen af de studerende ukritisk bruger det som en form for orakel, og hvor man er åbentlyst ligeglad med de økonomiske, kognitive, og miljømæssige implikationer.

Hvis AI er en boble, så fint nok. Det går over. Men hvis det ikke er, så er det katastrofalt for hele vores samfundsmodel og for vores arbejdsmarked - millioner af mennesker vil miste deres arbejde, og hvilken uddannelse skal jeg råde mine børn til at tage?

Jeg bliver dagligt irriteret af folk der begejstres over at gøre sig selv og deres kolleger overflødige ved hjælp af værktøjer bygget på stjålet data, mens de gladeligt betaler tusindvis af kroner der i sidste ende bare ender i lommen på amerikanske tech-baroner. De har stjålet alt vores intellektuelle arbejde og bruger det nu til at afskedige os - og folk synes åbenbart det er fedt??

Det er bizart at føle sig som den eneste der ser det som et problem, og at blive mødt med ‘du er bare bange for at blive fyret’ når man italesætter de større perspektiver. Tænk dog lige lidt videre end jeres egen næsetip og se det i et større perspektiv.

Så kan man sige, jeg kan jo skifte job til noget udenfor tech og så forsøge at ignorere det. Men hvilke jobs kan man lave som akademiker hvor man ikke bliver tvunget til at medvirke til sin egen undergang eller smider penge i lommerne på dem, der arbejder for at ødelægge vores demokrati og vores samfundsmodel?