Jeg er så desillusioneret over vores politiske klima, at jeg snart ikke aner, om jeg føler mig hjemme i dette værdiforladte lorteland. Derfor har jeg skrevet det her latterlige brev til en af vores mest folkekære politikere.
Kære Inger Støjberg,
Under afslutningsdebatten kunne jeg ikke undgå at bide mærke i Deres uforbeholdne opbakning til staten Israel og dens politik.
Hvor er det dog befriende at se en politiker, der tør stå ved sine holdninger. I en tid, hvor mange svajer i vinden, fastholder De Deres støtte til Israels antiterrorindsats i Gaza – uden vaklen. Det kræver mod og konsekvens. Det fortjener respekt.
Men i takt med at de civile tab stiger – og titusindvis af børn ifølge internationale kilder nu er døde – står jeg som vælger tilbage med et etisk dilemma, som jeg håber, De kan hjælpe med at afklare.
Hvis man bakker op om en strategi, hvor børns død er en uundgåelig – eller måske endda kalkuleret – konsekvens:
Hvad er da den mest humane måde?
A. At snigmyrde dem med skud i hovedet
B. At sulte dem langsomt ihjel
C. At lade dem forbløde efter et droneangreb uden adgang til lægehjælp
Jeg spørger ikke som en part i konflikten. Jeg har ingen bånd til Mellemøsten – hverken etnisk, religiøst eller personligt. Jeg spørger som en jævn jyde. Som én, der har svært ved at forstå, hvordan støtte til en stat, ledet af religiøst ortodokse ekstremister – så fjernt fra danske normer og værdier – og som systematisk dræber børn, ikke også indebærer et stillingtagen til, hvordan det bør gøres mest hensigtsmæssigt.
På forhånd tak.
Med venlig hilsen Krukke
Hey min sarkasme detektor sporer en snært af sarkasme her! Altså i retning af at det selvfølgelig er tyk sarkasme. 👍
Men er der nogen der vil vædde om at Støjberg har lidt svært ved at detektere det? Fordi hun ikke egentlig har problemer med at slå muslimer ihjel?
Edit PS:
Jeg så det ikke som et hak bedre da Mette Frederiksen tog stærkt ubetinget parti for Israel efter Hamas angrebet.
Selvfølgelig er terror angreb på civile forkert, og alle bør ta’ afstand fra det. Men det betyder ikke at man skal tage Israels parti, når de i årtier har undertrykt Palæstinenserne i Gaza, og forhindret dem i at have et normalt fungerende samfund, men i stedet holdt dem indespærret som i en stor ghetto. Med f.eks. blokader ved hospitaler, og fortsættelse af de ulovlige bosættelser. Desværre var Mette fuldstændig uden forståelse for den umulige position Israel har sat Palæstinenserne i. Og jeg skammede mig over Mettes umiddelbare reaktion!
Det er som hvis et barn bliver hevet i håret af en lærer, og barnet i smerte sparker ud efter læreren, og man så giver barnet skylden.
Palæstina har INGEN magt overfor Israel som er en total overmagt, og mens Israel forsøger simpelthen at udslette Palæstinenserne, beskylder man Palæstinenserne for unfair play!?
Terror er det ENESTE våben de reelt har! Jeg har aldrig hørt nogen der bebrejder Palæstinenserne, sige noget fornuftigt om hvad de eller kan gøre imod Israel! Det er kvalmende, og Israel bør opløses som et forfejlet project.
Måske hvis man bragte den mulighed på bane, at Israelerne kunne begynde at opføre sig lidt bedre?
Ligesom tilfældet er med Rusland kan EU som blok potentielt kastrere Israels nationaløkonomi og derved gøre det så besværligt at føre krig, at man ikke kan gøre det uden at det betyder ekstrem stor modstand i befolkningen, fordi det vil ramme deres levestandard proportionalt.
Grunden til, vi ikke gør det er regeringer som Danmarks og i mere ekstrem grad Ungarns står last og brast med Israel, så man ikke kan få fælles fodslag for effektive og hårde saktioner.
De tør jo ingenting fordi man bliver kaldt antisemit og jødehader så snart man bare antyder at Israelerne gør noget som helst forkert. Ingen poltikere tør noget som helst når det handler om Israel. Og det er en skændsel! Det er folkedrab og etnisk udrensning der foregår og ingen med magt siger eller gør noget som helst af frygt for deres egen røv.
Norge har turde anderkende palæstinensisk statsdannelse. Hvorfor behøver vi stå tilbage for fjeldaberne? Norge er også gammelt NATO land.