Så er det endelig fredag! Dette er tråden, hvor der kan snakkes om alt og intet.
Denne tråd oprettes automatisk af botten hver fredag kl 6.
Hvis du har spørgsmål til botten eller ønsker at bruge den på et fælleskab, så skriv til @President_Pyrus@feddit.dk .
God weekend!


Elbiler udgjorde 96 procent af salget til private i april: https://www.kristeligt-dagblad.dk/elbiler-udgjorde-96-procent-af-salget-til-private-i-april
Gad vide hvor længe den afgiftsfritagelse får lov at fortsætte
Den er under udfasning. Der er en tabel på denne side, hvor det kan ses hvordan.
https://bilmagasinet.dk/guides/afgifter-paa-elbil
Man kan så håbe at priserne falder tilsvarende over samme årrække. Brugt markedet er også ved at etablere sig, så det måske kan presse priserne på nye biler lidt ned.
Det er jo kun lige nu og her at det giver mening at give tilskud til at udskifte vognparken. Jeg håber det vil være normaliseret om nogle år, så afgiftersfritagelsen er unødvendig.
Priserne er ihvertfald nødt til at komme ned. Hvis en EV der i dag koster 350k stiger til 500k+, så vil mange ikke have råd, og så er vi tilbage på benzin. Jeg kan dog ikke lige huske hvornår det bliver forbudt at sælge nye benzinbiler, eller om man har droppet det igen?
Det er droppet i den forstand at benzin biler efter 2035 skal bruge co2 neutralt brændstof, ligesom man gør i Formel 1.
Lad os nu se om det kan lade sig gøre at lave i de mængder. Det virker tåbeligt i min optik.
Forbrændingsmotorer er forældet teknologi. Det er ekstremt ineffektivt at bruge strøm på at lave brændstof som så skal brændes af i en ineffektiv motor, når man lige så godt kan bruge strømmen direkte i motoren.
Jeg håber nu bare på at elbilerne når at få rækkevidde nok til at jeg ikke skal spilde mit liv på ladetid men kan nøjes med at spilde det i bilen.
Afgifterne bliver nødt til at komme, indtægterne fra ICE biler forsvinder jo (det er ikke småpenge!)
Når det kommer til elbiler er man nødt til at tænke helt anderledes en fossil. I stedet for at køre til en tankstation (hurtiglader), så lader du hjemme eller på arbejdspladsen - når bilen alligevel er parkeret. Ideelt bør ladetiden ikke have nogen påvirkning når du pendler, men kun når du skal på længere ture. Hvis det på nogen måde kan lade (tøhø) sig gøre at lade hjemme eller på arbejdet, så er ladetiden ved hurtigladning kun et problem når du skal køre længere end 250-300 km eller mere.
Jeg ville også gerne, udgifter til “brændstof” er jo stort set ingen ting.
Bedre rækkevidde ville være rart til lange ture, men jeg tror at udfordringerne med ladetid i det daglige bliver løst lidt af sig selv efterhånden som arbejdspladser og boligforeninger får sat standere op.
Man skal jo slet ikke bruge sin tid på at lade, hvis man altid kan lade der hvor man parkerer.
Vi er nogen der har et kørselsmønster og krav til bil, der bare ikke spiller med de elbiler der er i dag.
Kørte jeg ikke som jeg gjorde så havde jeg uden tvivl købt elbil, men lige nu har jeg ikke råd til de biler der rigtig kan dække det.
Og det er noget pis, for vi er tvunget til ny bil (skal have barn)
Tillykke med barn.
Behovet for meget plads til barnevogn osv. varer heldigvis kun nogle få år.
Det er tough luck hvis du vil have en bil der kan det hele. Det kan give mening at have to biler af den årsag.
Uanset hvilken bil du end køber, så skal du ikke regne med at kunne få ret meget for den hvis du vil sælge den igen.
Altså, man har jo børnene hjemme i måske 20 år. Ok, ikke med barnevogn, men alligevel.
Hvad skal elbilen kunne for at være aktuel til jeres liv ?
Gratz med barnet
Have plads til 3 hunde, barnevogn, barnestol og grej. Trække trailer.
Gerne kunne køre 800 km på ét til to stop.
Det hele på en gang ?
De 800 km bliver sgu svær.
Se evt Toyota bz4x touring der snart udkommer. NB. Touring er en del større end den almindelige bz4x.
Pendler du rigtig langt eller hvordan?
Vi kører rigtig ofte til hytten i Sverige, det er 800 km. Normalt er det en tur med ét stop til en tissepause når en af os er trængende. Jeg har kørt den tur i en ID4, jeg var ved at blive sindsyg.
Ellers kører jeg rigtig meget efter min hobby, og der er ladning på destinationen nærmest aldrig mulig.
Jeg er hjemme 14 dage og ude 14 dage, konen har arbejdsbil, så den private er det nærmest kun mig der kører i. Vi runder ca 35 - 40k km i den årligt, så kan du selv forestille dig kørselsmønster.
Baby kommer selvfølgelig til at skabe flere stop og mindre kørsel i en periode. Så har svært ved at bedømme hvad vi skal gøre. Ikke mange leasing-aftaler der giver mening når man er oppe i de km.
Kunne jeg ikke bare fortsætte i min caddy van og så smide baby i hundeburet? - det ville være optimalt.
Kan godt se at 800 km er langt 😅. En ID4 er nok ikke lige til det, var det med det store eller lille batteri? Kan se det store får den op til 550 km WLTP.
Men man kan jo godt få elbiler der kan køre mere. Polestar 2 kører fx op mod 650 km WLTP. VW ID.7 kommer op til 700 km. De kan også lade meget hurtigt tænker jeg. Abetterrouteplanner kan jeg få til at foreslå en 800 km tur op i Sverige med to ladestop af 25 minutter hver, det tager så 9.5 timer i det hele.
Det er klart også nogle dyre elbiler, så forstår godt hvis det ikke er en løsning.
Staten må dog også få ret mange penge ind på moms på benz og diesel nu de er blevet så dyre.
Gad vide hvor længe den afgiftsfritagelse får lov at fortsætte