Artiklen beskriver den stigende udvandring fra den danske folkeskole til alternative skoleformer. Statistikken viser, at ca. 26 % af alle danske elever i 2024 ikke længere går i en almindelig folkeskoleklasse (mod 19 % i 2008). Udviklingen skyldes både vækst i fri‑/privatskoler og i specialtilbud. Der er betydelige geografiske forskelle (fx 38 % i Gribskov Kommune). Politisk debat fokuserer på, hvordan man kan forbedre folkeskolen: forslag om mindre klassestørrelser, øget ressourcetildeling og bedre inklusion. Eksperter fra VIVE advarer om et “tipping point”, hvor folkeskolen mister sin rolle som folkets skole, især fordi ressourcestærke forældre i højere grad vælger alternativer.
Analysen peger også på en social skævhed: børn fra højere indkomstgrupper fravælger i højere grad folkeskolen, mens andelen af elever i specialtilbud stiger, hvilket belaster skolernes økonomi. Forskere som Pia Ringø understreger, at krav om fleksibilitet, hurtige skift og høje sociale forventninger især rammer neurodivergente elever, som ofte får for sen hjælp. Alt i alt beskriver artiklen hvordan, folkeskolen står over for strukturelle udfordringer, både demografiske og politiske, og at der er et presserende behov for reformer, der kan sikre kvalitet, inklusion og lighed i grundskoleuddannelsen.
Jeg har ingen illusion om at det kan ændres hurtigt. Det ville nok tage mange år at gøre op med. Men den der frihed og det med at forældrene er medskabere og ikke bare kunder, det synes jeg jo dybest set at folkeskolen også skal have.