• SorteKanin@feddit.dkOPM
    link
    fedilink
    arrow-up
    3
    ·
    7 个月前

    Skal jeg bare sætte mig ned og sige ‘nå, den må jeg jo tage på mig’ og så dø a kulde næste vinter?

    Nej selvfølgelig ikke. Det har jeg da heller aldrig sagt. Prøv nu ikke at lave en stråmand. Men du skal heller ikke chikanere eller true statsministeren (ikke at jeg siger du har gjort det, men det tror jeg andre har). Og igen, jeg tror ikke hun flytter bare pga. nogle demonstrationer foran hendes hjem. Jeg tror der ligger mere seriøse trusler bagved som vi ikke lige hører om i nyhederne.

    Jeg forstår godt din politikerlede, men der er stadig 20% der ville stemme på S hvis der var valg i morgen. Der er mange der mener at Mette Frederiksen fører god politik og at hun holder sine løfter. Jeg synes det virker som om du er lidt blind af vrede og ser alt de siger som løgn. Jeg tror personligt det er mere komplekst end det. Fx har vi et samfund der er massivt presset på velfærden, pga. en større ældrebyrde og flere og flere udgifter. Der er ikke nogen nem løsning på det og noget må falde. Jeg synes ikke det skulle være kontanthjælpsmodtagerne, men det er der mange der åbenbart ikke har et problem med.

    Igen, din vrede bør være på folket, ikke på de valgte. Du kunne måske også prøve at kanalisere den vrede et bedre sted hen end magtesløshed og frustration (selvom jeg godt ved det kan være svært). Du kunne fx selv melde dig ind i et parti og blive lidt politisk aktiv (hvis du ikke allerede er det). Altså gør noget for at gøre systemet bedre, hvis du mener det er så skidt.