• CrateDane@feddit.dk
    link
    fedilink
    arrow-up
    2
    ·
    11 hours ago

    Batterier kan bruges til at modvirke frekvensudsving på kort tidsbasis. Det kombineret med inerti i kraftværker på f.eks. biomasse og vandkraft skulle være fint tilstrækkeligt. Vi har jo heller ikke set mere hyppige nedbrud i områder med høj penetration af vedvarende energi.

    Mht. nedbruddet i Spanien, er der mig bekendt ikke evidens for at det har noget at gøre med vedvarende energi. Det minder umiddelbart mere om dengang Texas’ energinet brød sammen - der var de højreorienterede politikere glade for at skyde skylden på vedvarende energi, men det viste sig at være fordi man ikke havde sikret elnettet og fossile kraftværker mod ekstremt vejr.

    • VonReposti@feddit.dkM
      link
      fedilink
      arrow-up
      3
      ·
      10 hours ago

      Batterier kan ikke reagere indenfor de millisekunder som det kræver for at udligne større udsving, de kan kun kompensere når forbrug og produktion af mere naturlige årsager ikke er helt i balance og kun i kort tid ad gangen.

      Det eneste der kan fungere til at beskytte os mod større udsving er kinetisk energi, da du bliver nødt til at have en “bremse” der aktivt er del af systemet. Af den årsag bliver der også forsket i kinetiske batterier (tænk en kæmpe roterende cylinder, men lidt mere praktisk). På den måde kan du opnå nogle af de samme fordele som turbinerne i kraftværker. Kemiske batterier kan hverken beskytte mod de store udsving eller levere nok energi til at holde vores elnet kørende i længere tid som fx på en vindstille uge. De kan max levere et par timer ad gangen lokalt. Vi vil dermed i den situation være afhængig af at have dobbelt kapacitet i elnettet så de traditionelle kraftværker kan slå til når der ikke er nok vind og sol i længere tid. Vind og sol var fantastisk til frekvensmarkederne, men de er ikke med til at skabe nok stabilitet, selv med batterier, i spotmarkederne.

      Men ville ét eller to store atomkraftværker være bedre? Nej, det er vi simpelthen for små til i Danmark. Balancen bør findes i traditionel grøn energi, SMR’ere og kinetiske + kemiske batterier for at kunne dække alle elmarkeder og skabe den fornødne stabilitet. Desværre er der stadig noget ved igen før vi har den rette teknologi til sådan et elnet.

      • CrateDane@feddit.dk
        link
        fedilink
        arrow-up
        2
        ·
        9 hours ago

        Der vil stadig være turbiner, så der er inerti til at holde en stabil frekvens på millisekund-niveau. Batterier kan reagere på få sekunder, så hvis et kraftværk bryder sammen kan de træde til i de minutter det tager at få anden kapacitet i gang.

        Kinetiske batterier er en mulighed, men det er ikke sikkert det er den mest konkurrencedygtige løsning. Termiske batterier kan meget af det samme.