Jeg er i gang med en større omstrukturering af mit liv. Jeg er bl.a. ihærdigt igang med en meget onfattende degoogle proces. Det er godt nok vildt hvor meget Google, man er viklet ind i. Samtidig er jeg optaget af minimalisme, mere nærvær, tid og ægte menneskelige relationer. I bund og grund vil jeg gerne helt væk fra smartphones. Jeg har prøvet et par gange, men vendt tilbage, fordi, ja, tilværelsen bliver besværlig uden. Der er netbank, MobilePay, MitID osv osv. I dag fald vi så i diskussionen igen herhjemme. Vi kom ikke til enighed og er begge meget i tvivl om det overhovedet er reelt og ideelt muligt, at leve helt smartphone frit anno 2025. Hvad tænker I?
Tænker det sagtens er muligt, det er jo kun et spørgsmål om hvor meget bekvemmelighed ifht. at løse ting “nu og her” uanset hvor henne, som i er villige til at give afkald på. Alt kritisk IT adgang kan nemt løses med en computer, så netbank, eboks osv. er ikke et problem at have adgang til (kun “på farten”).
Ja, det er jo nok de her “nu og her” behov. Eller såkaldte behov, for er det virkelig nødvendigt, at kunne ordne dit og dat på farten? For det i et stress perspektiv, så er det måske meget godt at have “kontortid” adskilt fra “leve livet tid”… For mit vedkommende, er det netop hjemlige administrations opgaver, jeg lige kan lave hist og her og alle vegne, men gør jo så også at jeg altid er på og skal huske på dit og dat.
Jeg forsøger at lave alt mit hjemlige administration mens jeg er på arbejde, så har jeg tid til fri når jeg kommer hjem. Skal man have fat i nogen (f.eks. skat eller en styrelse) skal det jo gøres inden for kontortid alligevel. Det er min oplevelse at der generelt er forståelse for at folk lige bruger 20-30min en gang imellem på at lave private anliggender i arbejdstiden.