Rigsrevisionen har i to nye beretninger udstillet det danske politi i en “dyb krise”. Kritikken er sønderlemmende og peger på systematiske fejl, hvor politiet lyver over for ofre, lukker sager uden reel efterforskning og bevidst manipulerer med sagstyper for at undgå at opfylde lovkrav. Dette gælder især for voldtægtssager, sager om menneskehandel og digital økonomisk svindel.
I ca. 14.000 sager har politiet direkte løjet over for ofrene ved at påstå, at en efterforskning var i gang, selvom der ikke var foretaget nogen undersøgelser. Betjente bruger forskellige metoder til at “vaske” (lukke) sager uden grundig efterforskning. Eksempelvis er ca. 2.000 voldtægtssager blevet oprettet som “undersøgelsessager” (hvor kravene er lavere), selvom dette kun bør ske undtagelsesvist. Henlæggelser i strid med regler: Titusindvis af sager om stalking, vold og digital svindel er blevet henlagt ulovligt. Nogle sager med tab på over 500.000 kr. er afgjort af politiet i stedet for anklagemyndigheden, som loven kræver.
Statsrevisorformand Mette Abildgaard (K) udtrykker “helt reel bekymring” for retssikkerheden og kritiserer skarpt politiets praksis. Sine Gregersen fra Center mod Økonomisk IT-Svindel fortæller, at ofrene står retsløse. Hun deler en historie om sin mor, der begik selvmord efter at være blevet svindlet for 230.000 kr., hvor politiet henlagde sagen med begrundelsen, at ressourcerne ikke stod mål med arbejdet. Tidligere politimand Sune Gabelgaard advarer om et “alvorligt brud på samfundskontrakten”, hvor borgere mister tilliden til, at deres sager bliver opklaret. Han peger på, at presset fra politiske måltal tvinger politiet til at finde måder at slippe uden om efterforskningstider.


Jeg bor i et nabolag hvor, hvis jeg ringer til poltiet, så lægger de røret på. Jeg forbeholder mig retten til at sige at politi-betjente er, som udgangspunkt, ikke gode mennesker.
Free Palestine