Anbefaling: The Séance of Blake Manor
Anbefaling: The Séance of Blake Manor
The Séance of Blake Manor on Steam

Konen og jeg er lige blevet færdige med The Séance of Blake Manor og vi kan give en klar anbefaling af spillet :)
Det er et mysterie-spil hvor man som detektiv skal forsøge at finde ud af hvad der er sket med en forsvunden gæst i et hotel, hvor der snart skal foregå en seance (som i åndemaneri) i anledning af Halloween.
Min kone og jeg er ret glade for at spille de her slags mysteriespil sammen, da det fungerer super godt at sidde foran skærmen sammen og skiftes om at "køre". Det gør det faktisk sjovere fordi man kan sidde og spekulere og tænke om mysteriet sammen og hjælpe hinanden med at løse gåden.
Spillet bruger nogle af de samme gameplay mekanikker som også bruges i gode spil som Blue Prince, Outer Wilds og The Case of the Golden Idol - alle sammen også virkelig gode spil. Det er ret cool at se elementer fra de spil samlet i et spil.
Så hvis man er til mysterie-spil, så kan The Séance of Blake Manor klart anbefales :)