Skip Navigation

InitialsDiceBearhttps://github.com/dicebear/dicebearhttps://creativecommons.org/publicdomain/zero/1.0/„Initials” (https://github.com/dicebear/dicebear) by „DiceBear”, licensed under „CC0 1.0” (https://creativecommons.org/publicdomain/zero/1.0/)K
Posts
4
Comments
212
Joined
12 mo. ago

  • Jeg har sat en hjemmebygget PC op med et ITX-bundkort, det har en passivt kølet Celeron J4105 som bruger meget lidt strøm, men kan omkode 4K i realtime på GPUen. Jeg har sat 32GB RAM og et SATA-kort med 8 porte i. Det var nok lidt overkill mht. RAM, men det skader jo ikke.

    Styresystemet kører fra en SSD og data ligger på en håndfuld diske i btrfs RAID1.

    Jeg har installeret openSUSE MicroOS, fordi det er minimalistisk og reelt bare passer sig selv, når den initielle opsætning er lavet. Det er et immutable (uforanderligt?) system hvor root-partitionen er skrivebeskyttet og alle opdateringer eller ændringer i opsætning foretages gennem btrfs-snapshots. Det er markant mere sikkert sådan og betyder at systemet aldrig kan ende i en halvvejs opdateret tilstand der ikke fungerer. Enten går hele den samlede opdatering godt, og ellers vender systemet vender automatisk tilbage til det seneste funktionelle snapshot. Opdateringer + reboot til det nye snapshot sker automatisk om natten.

    Jeg har installeret Jellyfin som medieserver og bruger Samba til filserver-delen, begge i containers, som også opdateres automatisk.

    Administration af serveren foregår primært via Cockpit, det er ret sjældent jeg overhovedet forbinder til serveren med SSH. Det kører bare og passer sig selv 😊

    Tilføjelse: Diskene kører RAID1 for redundans, men de vigtigste data sender jeg til mit pCloud-drev, hvor jeg har 2TB plads. Selvfølgelig er et cloud-drev ikke "rigtig" backup, men de har 30 dages restore af filer som standard, og man kan tilkøbe forlængelse til et helt år.

    Jeg kan på det kraftigste anbefale at sætte sig ind i rclone, som er en veritabel schweizerkniv når det kommer til kopiering af filer mellem lokale drev, cloud-drev, FTP, you name it. Og der er fuld understøttelse for kryptering på klientsiden, uanset hvilken lagertjeneste man bruger. Jeg har skrevet et lille script der synkroniserer mine vigtigste filer og kører det automatisk via en system-timer.

    Udover cloud-drevet, så tager jeg med jævne mellemrum en offline-backup (et lille rsync-script) på en ekstern harddisk, som jeg lægger i mit aflåste skab på kontoret. I værste fald er jeg aldrig mere end en uge eller to bagud hvis jeg skal restore fra min offsite-backup.

  • "Åh nej, vores offentlige transport er så god og gratis at den er helt vild populær og alle vil bruge den!" lyder som et ultimativt luksusproblem.

    Tænk på alle de udgifter i forbindelse med ulykker, trængsel, forurening og parkeringspladser man kunne spare.

  • De uvorne hærværkstyper laver hærværk uanset om det koster penge eller ej, og oftest kører de alligevel uden billet.

  • I Ullerslev på Østfyn kørte man med gratis busser i en del år indtil kommunesammenlægningen med Ørbæk og Nyborg, og introduktionen af rejsekortet.

    Man regnede sig frem til at billetteringen kostede mere i administration end den bragte af indtjening.

  • Meget af det vi ser som "traditionel dansk kultur" er opstået i 1900-tallet, især sidste halvdel efter 2. verdenskrig.

    Og de ældre traditioner (juletræet osv.) er fra 1800-tallet.

    Kulturen udvikler og ændrer sig konstant.

  • Så vidt vides indvandrede den ene side af min familie fra de baltiske lande og den anden fra et eller andet sted i Sydøsteuropa, der er så vidt jeg ved også romaer blandt en eller begge grene.

    De indvandrede til Danmark i 1800-tallet, mon jeg så reelt burde tælle som efterkommer?

  • Danmark er så håbløst bagud med investeringer i offentlig transport, såsom fuld elektrificering af jernbanenettet og mange flere spor og lokalbaner på kryds og tværs i hele landet.

    Vi har selv en snart 10 år gammel bil fordi det er praktisk med hus+trailer og fordi mange spændende steder her i Danmark ganske enkelt er for svære eller decideret umulige at komme til med offentlig transport. Vi kunne sagtens have købt en nyere bil, men vi er nærige og tog en stram omkostning:fordel-vurdering. Og den kører fint med 150.000km på tælleren, den er langt fra slidt op.

    LetsGo-delebiler klarede vores behov for bil 1-2 gange om måneden før vi flyttede i hus, men dels bor vi uden for deres område nu, og det ville blive for dyrt med vores ændrede behov.

    Jeg har venner og bekendte for hvem det er kritisk i forhold til transporttid og jobmuligheder at have en bil, og pengene er ganske enkelt ikke til en der er nyere end 10 år. De holder den gamle bil kørende med service de selv eller familien kan lave og en flink hobbymekaniker til resten. For mange af os betyder 500kr ekstra om året måske ikke alverden, men på et stramt budget gør det ondt.

    Man kan betale meget service og dele fra en ophugger med tjenester eller en ramme dåsebajere, og hvis synet klares på samme måde eller som et "SMS-syn", hvilken værdi har det så?

  • Det virker for mig som en udgift der hovedsageligt vil ramme dem med færre penge på lommen som ikke har råd til en nyere bil.

    Altså et decideret socialt skævt tiltag, som rammer mange uden et reelt alternativ til en ældre bil.

    Fokus bør som altid være på at forbedre den offentlige transport før man evt. trækker tæppet væk under folk med få ressourcer.

  • Mit styresystem ville i så fald trofast melde at jeg er en million år gammel.

  • KMD har outsourcet alt infrastruktur mv. til Aeven og T-Systems og vil fremover kun levere konsulentydelser.

    Tag det som du vil.

  • Måske skal du bare fokusere på din egen kørsel i stedet for hvor harm du bliver over at andre også bruger vejen 😊

    At mose på og presse fordi du absolut vil køre 130 og intet skal komme i vejen for det, gør intet positivt for trafikkens afvikling og flow.

  • Ærligt talt, så er din argumentation ret egoistisk, som om det vigtigste i trafikken er at man ikke er i vejen for dig.

    Du har ikke førsteret til vejene, blot fordi du vil køre hurtigere end gennemsnittet, og de andre trafikanter er ikke i vejen for færdslen, de er færdslen.

    Trafikken skal glide som helhed. Så at blive irriteret over dem foran nytter intet. Det eneste det giver er forhøjet blodtryk.

    Gensidig hensyntagen går begge veje. Du bliver ved med at stille en stråmand op om at jeg skulle ligge og fede den i venstre spor, med tomme spor til højre. Det var forkert første gang du påstod det, og det er stadig forkert.

  • Det hjælper hvis du skifter perspektiv og ikke ser alle andre i trafikken som irritationer der kun er på vejen for at forhindre dig i at komme frem, men i stedet som medtrafikanter der også bare gerne vil fra A til B.

    Vi skal allesammen et sted hen, inden for færdselslovens rammer og gensidig hensyntagen, også dem der kører anderledes end du gerne vil have.

  • Jeg tager ansvar for min kørsel og forsøger at være forudsigelig og ikke i vejen for den øvrige trafik, inkl. at jeg holder til højre og giver plads hvis andre blinker til vognbaneskift.

    Jeg presser heller ikke og bliver ikke sur hvis andre kører anderledes end jeg gør. Det kunne mange bilister lære noget af 😊

    Mañana, hav lidt tålmodig og pas på blodtrykket i trafikken. Ingen gider vejvrede.

  • 130 er en hastighedsgrænse, ikke en hastighedspligt.

    Og heldigvis er der ikke en konstant strøm af biler i venstre spor, så man kan sagtens vente lidt til der kommer et tilpas hul, overhale med 110 til skifte tilbage til højre spor.

    Husk at gennemsnitshastigheden på 130-sektioner er 118, det er langt fra alle der faktisk kører 130.

  • Jeg synes bare ikke de smager særligt godt, og så vil jeg personligt hellere undvære, og vente med øl til en bedre lejlighed.

  • Jeg synes bare ikke jeg har fundet en rigtigt god endnu. Svaneke kommer tæt på, det gør To Øl også. Men smagen er på en måde stadig "hul". Hvis der er en rigtig frugtig type øl kan det kompensere så man ikke bemærker det så meget.

    Det jeg rigtigt gerne ville se er flere spændende øl på måske 4% eller under. Der er så mange spændende øl som er oppe omkring 6-8% nu, men det ville være sjovere at kunne smage et par stykker mere på en aften uden at kvæste sig selv alt for meget.

    Om sommeren er jeg stor fan af en radler/shandy med hvedeøl. 1:1 med god lemon-sodavand ender man omkring 2,5-3% alkohol og det læsker rigtigt godt.

  • Jeg forstår det ikke helt.

    Alkoholfri øl smager universelt dårligere end øl med alkohol, der mangler simpelthen dimensioner i smagen.

    Hvorfor ikke bare drikke en sodavand eller en alkoholfri drink i stedet?