Skip Navigation

InitialsDiceBearhttps://github.com/dicebear/dicebearhttps://creativecommons.org/publicdomain/zero/1.0/„Initials” (https://github.com/dicebear/dicebear) by „DiceBear”, licensed under „CC0 1.0” (https://creativecommons.org/publicdomain/zero/1.0/)T
Posts
2
Comments
68
Joined
10 mo. ago

  • Forskellen er, at hvis DR virkelig mente “apolitisk”, måtte det gælde alle – også Rusland. At sige “det ene er politisk, det andet komplekst” er bare at indrømme, at de vælger side, men kalder det noget andet. Neutralitet findes ikke, heller ikke i Eurovision – det handler om, hvilke konflikter man vælger at overse.[...]Kort sagt: “Apolitisk” er ikke et princip. Det er en politisk beslutning, der skifter alt efter, hvilken konflikt man synes er bedst at ignorere.

    Jeg mener det er et helt grundlæggende problem at man skal vælge side i en konflikt, vi altså ikke er en del af. Jeg har absolut ikke valgt at overse Israel/Palæstina-konflikten, men jeg er ikke en del af den, og jeg forbeholder mig retten til ikke at udpege en "god" og en "ond" part.

    Jeg forstår godt den grundlæggende præmis i at man ved ikke at tage stilling også tager stilling. Men "det er et komplekst og betændt spørgsmål, og jeg kan både forstå palæstinensernes modstand og israelernes behov for sikkerhed" er faktisk ikke at ignorere en konflikt. Det er fuldt ud muligt at mene at Israel går for vidt og at den humanitære katastrofe skal stoppes, uden at man entydigt udpeger Israel som "de onde".

    Det er derudover hverken det eneste eller det vigtigste spørgsmål for den danske venstrefløj at forholde sig til, men alligevel er det (som venstreorienteret) næsten ikke til at komme uden om.Jeg håber jeg tager fejl, men jeg forudser at mange af de kandidater, jeg kommer til at være enig med i kandidattests til kommunalvalget, kommer til at henvise til Israel/Palæstina i deres beskrivelse.

  • så er det altså ikke tilfældet med Israel, som mange ikke mener er “de onde”

    Jeg er nysgerrig omkring om det stadig er tilfældet lige i dag. Der er sikkert stadig mange, men er det faldet? Det kunne jeg godt forestille sig med den måde situationen udvikler sig dernede.

    Jeg tror langt hen af vejen at dem, der meget aktivt og højrøstet mener at Israel er de onde, er præcis de samme som altid har ment det.

    Der er (forhåbentlig!) flere og flere der mener at Israel går for vidt, og at den humanitære katastrofe skal stoppes, men mit indtryk er også at der på samme tid er mange, der efter 7/10 er blevet opmærksomme på det israelske perspektiv, og hvad det egentlig er man fra israelsk side oplever et helt fundamentalt behov for at beskytte sig mod.

  • Vores politikere opgiver tanken om at ”digitale indfødte” skulle have nogen særlig værdi. Generation Z og yngre nåede aldrig rigtigt at blive gode til de ting på computeren, som er værdifulde i organisatorisk sammenhæng, kun sociale medier, og det er selvfølgelig ikke skolens, politikernes eller forældrenes skyld – men en iboende dårligdom i teknologien. Åbenbart.

    Det her men uironisk. Hell, der er tablet-apps til katte, og selvom de jo er det klogeste kæledyr er det altså ikke fordi jeg vil sætte min majestætiske missekat til at udvikle noget som helst eller spørge ham til råds om it.

    Brugervenligheden og appificeringen og den forbandede leflen for laveste fællesnævner, der har ført til at man som udgangspunkt aldrig forholder sig til filsystemer (macOS Finder, jeg kigger på dig, men Windows gjorde også manuelt valg af installationssti til "avanceret installation" engang i nullerne) har gjort at den generation, der kunne have været "digitalt indfødte" som udgangspunkt kun er kompetente forbrugere, men ikke dygtige brugere. Selvfølgelig med undtagelser på trods af teknologien.

    Informationsteknologi må gerne være lidt besværligt, det er dét vi lærer af. Vi lærer ingenting ved at "it just works". Vi lærer dårligere når vi læser på en skærm, og der er lige præcis ingen værdi ved at tage noter på en smartphone i læringssammenhæng. Du er bedre tjent med papir og blyant hvis målet er at blive klogere, men den erkendelse kan man ikke med nogen rimelighed forvente af børn og unge, den havde jeg sgu heller ikke selv haft. Der er det både i orden og nødvendigt at fastholde noget vi ved virker i stedet for at gamble med ungdommens læring.

    Virksomhederne har heller ikke tid til det fis. Nu står jeg her i hjemmeplejen og tænker på, hvordan de ældre medarbejdere bakser med dokumentationssystemet – det meste foregår på mobil og tablet, så man kan dokumentere i selve situationen uden at skulle ind på kontoret. Og nu skal vi så fremover have yngre generationer, som er lige så uduelige som de ældre, fordi de vokser op med forestillingen om at mobiler er moralsk og kognitivt forkerte – per definition.

    Men hvis de havde lært at problemløse it, og ikke havde en forventning om at alt skulle være for-tygget for dem, vil jeg vædde hele min pension på at det problem ville være pist væk, det gælder uanset generation.

    Smartphonebrug gør ikke nogen bedre til noget som helst. Det er ok i mange sammenhænge, men ikke i skolen.

  • Ville ønske jeg vidste hvordan jeg kunne gemme fra DR også og lægge noget af det derpå.

    Yt-dlp kunne være din ven i nøden her.

    Edit: håber den er inden for rammerne af regel 3, ellers undskylder jeg og sletter.

  • Vildt! Jeg er ret fascineret af den ubestemmelige vokal, der både kunne placere tryk og få festsangs-apostrofferne med.

  • Fantastisk, tak for dagens musikalske oplevelse! :-D

    Jeg har slet ikke fulgt med i udviklingen på det her område, men det er et ret imponerende resultat - hvor meget har du bøvlet med at prompte for at nå frem til det?

  • Jeg tror også der er nogen i kombinationen af iPad-opdragelse og det store kontrolbehov den forældregeneration, jeg selv er en del af, virker til at have. Alt for mange børn vokser op, tror jeg, med en usund cocktail af for lidt nærvær (iPad-opdragelse) og for lidt frihed (overdreven kontrol). Det kan umuligt være godt for børnenes socialisering.

    Jeg voksede selv op med både mindre forældrestyring (mere fjollen rundt i lokalområdet med kammerater på egen hånd, ingen gps-sporing og mindre frygt for at vi skulle slå os) og mere nærvær med forældre når vi var sammen (og bedstemødre der arbejdede mindre eller slet ikke og tit var en del af opvækst og logistik ved sygdom).

  • Skyd den russiske droneFør den flyver igen!Skyd den russiske droneFør den flyver igen!

    Den fløj over en lufthavn,Stakkels jeg sku' afsted.Alle fly blev på jordenJeg sov på gulvet og græd.OG SÅ RÅBTE DE:Skyd den russiske drone...

    Ordensmagten på stedetKigged' måbende på.Ingen drone blev pløkket,Det ku' jeg ikke forstå.ALLE SANG I KOR:Skyd den russiske drone...

    Edit: markdown er svært :-(

  • Lige over :-)

  • Jeg er helt enig i at det er en potentiel glidebane, og jeg er også enig i at vi skal undlade at acceptere lovgivning der åbenlyst er for nem at misbruge.

    Men jeg vil godt udfordre den fremherskende tese, der synes at være at det er vanskeligt at skelne mellem "acceptabel guerilla-krigsførsel" og "afstumpede og groteske angreb mod civile".

    Det kan ikke være vanskeligt at se forskellen på at et bombeattentat mod et højtstående russisk mål også rammer civile (uden at det er formålet at ramme de civile), og så et angreb som det der ramte festivalen i Israel 7/10 hvor målene var civile.

    Det er heller ikke vanskeligt at se forskellen på hvis israelske soldater på Vestbredden bruger civile som menneskelige skjolde (helt åbenlyst forkert!), og hvis militante palæstinensere angriber en IDF-konvoj i Gaza (militært mål).

    Og hvis man synes at begge eksempler indeholder to lige kritisable scenarier mener jeg man seriøst bør tage en dyb indånding og rekalibrere sit etiske kompas.

    At sige at russerne fortjener at blive bombet, og at de russere der er flyttet til Krim siden 2014 fortjener at blive sendt tilbage til Rusland, er ikke det samme som at gøre det.

    Nej, jeg er enig. Og det er også to forskellige ting, hvis altså du taler om civile russere i første eksempel og ikke "russere" som samlebetegnelse for den krigsførende nation. At ønske død og ødelæggelse over alle russere er åbenlyst noget andet end at ønske alle russere ud af de besatte territorier. Og det samme kan man sige hvis du erstatter "russere" med "israelere" (eller "jøder").

  • Lad os lege med tanken om at Rusland vinder krigen mod Ukraine, og der opstår en slagkraftig ukrainsk modstandsbevægelse som benytter sig af samme virkemidler som Hamas gør - fordi, det er den type virkemidler man KAN benytte når man kæmper en assymetrisk krig mod en stærkere modstander. Ville vi så blive dømt for at støtte dem?

    Hvis den hypotetiske ukrainske modstandsbevægelse anvendte seksuel vold mod og gidseltagning af både civile fra den anden side, turister og udenlandske arbejdere som våben, så håber jeg saftsuseme at man også ville blive dømt for at støtte deres angreb. Men ikke for at have sympati for deres sag.

    En stor del af problemet med Israel/Palæstina-debatten (og den primære årsag til at jeg som udgangspunkt ikke deltager i den, især online) er at der, i min oplevelse, på begge sider er en udbredt tendens til at man skal acceptere (og stå på mål for) virkemidlerne fra den side, man har sympati med (for man skal vælge én), og man er i det hele taget tvunget til at betragte det sort/hvidt, selvom det i virkeligheden er enormt kompliceret.

  • Nu var det ikke mig du spurgte, men du har stillet tilsvarende (fornuftige) spørgsmål flere steder i tråden, så jeg tillader mig at svare. Jeg kan selvfølgelig kun tale for mig selv og ud fra min egen erfaring.

    Jeg mistede en forælder som barn, og selvom man ikke får ADHD af dét, kan traumer i barndommen vist være medvirkende til at det udvikler sig til et problem. Tror jeg nok. Men jeg kan nemt se hvilken side af familien jeg har det fra, både i mine forældres og min egen generation, så jeg har svært ved at forestille mig at det er "noget i vandet nu til dags" når min pensionerede forælder tydeligvis har (udiagnosticeret) ADHD.

    Jeg tror som sagt ikke umiddelbart at mine neuroreceptorer er ændret som følge af noget ved det moderne samfund, men det er helt sikkert at de volder mig flere problemer som følge af den kompleksitet der er over det hele, og de mange, mange stimuli der kæmper om at gøre krav på min opmærksomhed. Og så er der alle de skjulte opgaver man kan fucke op i det moderne digitale bureaukrati: Jeg er altid lidt bange for at logge på borger.dk eller eboks eller netbank, men gudskelov har jeg ikke overset noget alvorligt endnu! Jeg er ellers teknologikyndig akademiker og burde have gode forudsætninger for den slags.

    Jeg tror personligt at den stigende forekomst af ADHD er et vink med en vognstang om at vi indretter samfundet forkert på en række områder. Vi med ADHD er kanariefuglene i den kulmine, der er det moderne samfund.

  • Ja, det kunne være godt.

    Nu er jeg for gammel til at have været en del af den ordning, men jeg husker dengang jeg studerede og skulle have ordnet et hul, og følte mig nødsaget til at spare bedøvelsen væk. Det suttede helt vildt meget røv, og var ikke noget stort beløb i kroner og ører (kun når det var på su-budget), så jeg vil hellere end gerne være med til at betale for at dem med lavere indkomst og de unge ikke skal holde sig fra tandlægen af økonomiske årsager.

    Derudover er det årlige tjek jo noget vi som samfund gerne vil have at alle får klaret, netop fordi det kan fange problemer mens de stadig er små. Derfor virker det for mig at se som en no brainer at lige den del er betalt over skatten. Om fyldninger, bøjler, kroner og andet også skal dækkes er et politisk spørgsmål, men jeg vil vædde med at det på den lange bane er en overskudsforretning for samfundet at få eftersynet dækket.

  • Helt enig!

    Som absolut minimum burde det årlige serviceeftersyn af gebisset være betalt over skatten, så vi mindsker risikoen for at nogen udskyder et tjek der kunne have fanget noget større i opløbet.

    Det har man vist allerede i et vist omfang for de unge voksne, som jeg husker det.

  • Det er bare så arbitrært. Der er massevis af elendige bilister uden diagnoser, og rigtig mange eksemplariske bilister med diagnoser. Mange med diagnoser er jo klar over hvordan de agerer i det at have deres diagnose, det er en stor del af gevinsten ved at blive udredt.

    Noget der gør det åndssvagt er at jeg, der tog kørekort inden jeg blev udredt, overhovedet ikke er blevet generet, mens de af mine kammerater, der har fået en diagnose før de har skullet tage kørekort, har skullet igennem en dødssyg bureaukratisk mølle med urimeligt tilfældig sagsbehandling og lange svartider.

    ..derudover er jeg, som mange andre med ADHD, meget bedre i en tilspidset situation end gennemsnittet. Overblik, reaktionstid og eksekveringsevne under pres er noget som mange (men selvfølgelig ikke alle) med ADHD oplever at være gode til.

    Men klart, jeg foretrækker biler med manuelt gear uden lane-assist og alt muligt andet hejs, og før jeg blev udredt orienterede jeg mig konstant når jeg kørte bil, og der er da sikkert noget ADHD der - så har jeg noget at koncentrere mig om. Jeg har bare intet der tyder på at jeg har været en ringere bilist end gennemsnittet hverken før eller efter jeg blev udredt.

  • Spot on!

    Jeg var en ganske middelmådig soldat, men det var fordi jeg var overvægtig og i elendig form da jeg startede, og da jeg endelig kom efter det var værnepligten forbi. Min (dengang ikke-diagnostiserede) ADHD var slet ikke en ulempe, snarere tværtimod!

    Hyperfokus når der var pres på eller vi var på felttur, det var da det, der trak mig nogenlunde med. Det var med til at jeg manisk vidste hvor alle mine stumper var, hvad vi skulle hvornår, og gjorde mig hurtig til at skille mit våben ad og samle det igen.

    ...mine briller var da meget mere i vejen, og også en større liability end hvis jeg havde skullet tage medicin et par gange i døgnet. Men det var sjovt nok ikke noget problem.

  • Jeg er selv virkelig kritisk over for den tiltagende overvågning, både i Danmark og globalt. Men med det sagt, så ville det være klædeligt hvis den (generelt berettigede, bevares!) kritik droppede overdrivelserne - det er slet, slet ikke nødvendigt at tage de kommunikative og intellektuelle genveje i brug, som bruges i blogindlægget.

    Ja, vores CPR bruges til virkelig meget, og ja, der er en række problemer med det (det bør i min optik fx alene være identifikation, ikke i sig selv være nok til at godkende noget - og hvor meget information har vi brug for at lægge i CPR ud over unikt id-nummer?). Men derfra og så til at sige at alle offentligt ansatte bare kan læse alting fuldstændig konsekvensfrit? Det er simpelthen ikke rigtigt, selvom det sker at nogen tilgår oplysninger de ikke skal.

    Og nej, vi kan ikke gå og slette i sundhedsjournaler, men i stedet berigtige (hvor oprindeligt journalnotat stadig fremgår). Det er der virkelig mange grunde til, og det skaber klart nogle dumme situationer hvor man før i tiden sikkert bare havde taget fejl-journaliseringen ud af papirjournalen og smidt den væk - men alternativet (at journaloplysninger uden videre kan slettes) er bestemt heller ikke godt.

    Og ja, sundhedsmedarbejdere har adgang til journaloplysninger for alle borgere - folk får ikke kun hjertestop når de er på besøg hos egen læge (eller for den sags skyld i den region de bor i), så det bør være selvindlysende for enhver at man naturligvis skal kunne se hvad folk fejler inden man giver dem medicin der potentielt kan slå dem ihjel. Og ja, det logges. Og ja, der bliver i ret vid udstrækning tjekket om det misbruges. Og ja, selvfølgelig er systemet ikke perfekt. Men alternativet (at sundhedspersonalet ikke kan tilgå fx medicinoplysninger om akutte patienter) er simpelthen så meget værre at jeg slet ikke kan forstå at man kan være på tværs over det.

    Der er nok kritikpunkter at tage fat på, men forfatteren til blogindlægget der rammer simpelthen skævt med sin (bevidst?) manglende forståelse af flere af problemstillingerne og overdrevent sensationalistiske halve sandheder.

    /Lynhurtig rant slut (har desværre ikke tid til en længere post lige nu)

  • Apropos det med den kritiske sans: Jeg har købt mig sådan en bålgryde til vandretur, og huskede noget fra barndommens spejderlejre om at rengøringen var nemmere hvis man klargjorde med brun sæbe inden madlavning. Det skal på ydersiden før brug, særligt under bunden, men huskede det ikke med sikkerhed.

    Så jeg googlede hhv "spejdergryde brun sæbe" og "bålgryde brun sæbe". Begge dele havde en ensartet AI-sammenfatning, bortset fra at jeg blev rådet til at smøre førstnævnte ind i brun sæbe på indersiden før jeg gik i gang med at lave mad.

  • Pengene forsvinder jo heller ikke. Jeg vil da antage at langt de fleste penge, der ikke længere bruges på at overspise, enten bruges på bedre mad (det ville jeg da i hvert fald prioritere, hvis jeg ikke kunne spise de mængder jeg er vant til) eller andet forbrug.