Det har været en pakket uge med masser af planer, hvilket har været super, da jeg så ikke havde tid til at stresse over den fødselsdagsfest jeg skulle holde i går.
Tilgengæld var jeg godt nok ved at gå I spåner fra kl 19 fredag. Jeg var sindssyg træt efter en dag på messe og så skulle gøre klar til festen. Og nervøsiteten over hvor mange forskellige dele af mit liv som skulle mødes, og om alt nu var godt nok.
På vej ud til forsamlingshuset i går formiddags kunne jeg slet ikke overskue det, og begyndte seriøst at genoverveje om jeg virkelig vil holde bryllup når den tid kommer (flere år ude i fremtiden, vi er ikke en gang forlovet endnu), eller vi bare skal tage den på rådhuset. Men festen endte med at blive en succes. I min fars tale kunne jeg virkelig mærke kærligheden og at han er stolt af mig. Noget han ellers ikke er god til at give udtryk for, på en måde så jeg kan forstå det. Så nu slipper kæresten ikke for den store fest til bryllup alligevel, til hans trøst skal vi have et hus først, så der er jo laaang tid til 😂
Det har også altid været min drøm med et relativt stor bryllupsfest, og jeg plejer ikke at have problemer med at holde fester.
Så det var bare en lidt sjov reaktion jeg havde inden festen. For sådan synes jeg ikke at jeg plejer at have det.
Det vil jeg tage i mente. Når dagen engang kommer. Og jo færre fester jeg holder inden det, jo hurtigere bliver der råd 😅