Jeg kunne ikke lade være med at smile lidt af slutningen på interviewet. Det er godt nok nogle kække spørgsmål og svar journalisten har her, men også en utrolig vigtig pointe at inkludere i artiklen.
Kernen er vel, at hvis vi skal følge forskerens og ordbogens definition, så er du homofobisk? Du er det bare ikke i din egen bog?
- Nej, det er jeg simpelthen ikke enig i. Det er ikke sådan, ordet bruges. Og det er der også andre forskere, der har været ude at problematisere.
- Det er en nivellering, forfladigelse af begreberne at bruge dem på den måde. Hvis jeg er homofob med min holdning, hvad skulle man så kalde dem, som sender tæskehold afsted og lokker homoseksuelle i fælder for at angribe dem voldeligt? Hvad er de så?
De er vel homofobiske voldsmænd?
- Ja, det kan man sige. Så må de være ultraekstreme radikale homofober. …
“Ja, for min personlige moralske holdning er det uacceptabelt.” Taler han for sig selv, eller som leder af IM? Jeg tænker han taler for sig selv. At han så føre den videre til den tro han har, det viser jo blot, at troen altså danner grundlag for den moral han mener at have.
Moral betyder: “opfattelse af hvilke handle- og tænkemåder der er rigtige eller forkerte, gode eller dårlige, især i henhold til en bestemt persons eller gruppes normsæt”
Vi kan altså konkludere, at hans moral, baseret på hans tro, har vurderet at homoseksuelle er forkerte, alene pga. af deres seksualitet. Det er ikke fordi de gør andre ondt, det er ikke fordi de gør ham ondt - han kan bare ikke tolerere at de ikke er som ham. Han er altså homofob. Også selv om han forsøger at kalde det for “en moralsk holdning”.
At han som leder, ikke kan stå ved sine holdninger, det er blot trist og viser at han ikke er egnet som leder. Sådan en kognitiv dissonans, som der er tale om her, er der enormt meget af, i trossamfund.
- Men det gør mig ikke til homofob. Det gør mig ikke til en, der ser ned på, er fjendtligt indstillet for, og forfølger mine homoseksuelle venner og medmennesker.
Jeg tror godt jeg kan se hvad han mener, men hvad er så pointen i at sige at det er umoralsk? Hvad gør det? Er det bare en prædiken af hans religion? Kan man virkelig sige at noget af moralsk uacceptabelt og samtidig ikke se ned på folk der udfører det, heller ikke underbevidst?
Jeg er ikke helt overbevist men jeg anerkender at der er nuancer som vores ord måske ikke helt dækker.
Jeg synes også holdningen er problematisk i sig selv på en måde. Ja, han er ikke ligesom de folk der udøver vold eller hadtale mod homoseksuelle, så på den måde er han jo “ikke homofob”. Men på en uheldig måde legitimerer hans holdning jo de mere ekstreme homofobers handlinger. Altså hvis du spørger de homofober der faktisk udfører vold eller hadtale om hvorfor de gjorde det, siger de så ikke “fordi jeg synes det er moralsk uacceptabelt”? Så det kan godt være han ikke selv udfører had, men han legitimerer måske had indirekte. Eller er det for meget at bebrejde ham for det? Puha den er svær den her… 🤷
Ja, jeg forstår også godt hvad han er inde på og kan godt forstå han ikke vil associeres med dem han selv ville kalde homofobe. Jeg tror at meget af det i virkeligheden hænger sammen med hvad ano sagde i min sidste post. Men så nævner Asmussen også at:
Jeg tror ikke, der er nogen - og sådan har jeg det også selv - der er særligt komfortable med at skulle sige noget, som nogle kan føle sig fordømt af. Men jeg er bundet til den moralske overbevisning, jeg har.
Hvis han siger sådanne ting i denne sammenhæng, så vedkender han vel også at hans overbevisning om at homoseksualitet er umoralsk også påvirker hans handlinger og udsagn på en måde som i hvert fald nogle homoseksuelle ser som en fordømmelse af dem. Afhængigt af hvordan, hvornår og til hvem han siger sådanne ting så kunne det være mere eller mindre klart hvorvidt han opfører sig homofobisk i hverdagen eller ej, men jeg tror ikke han selv er den bedste til at lave den vurdering.