Jeg er også pædagog, socialpædagog. Jeg kan godt følge dig – jeg er nok heldig i mit arbejde. Selvom jeg nogle dage er helt udkørt til fyraften, tager jobbet med mig hjem og nogle gange bekymrer mig mere om dem, jeg arbejder med, end hvad der egentlig er godt for mig, så giver det mig også energi. Eller rettere: Det giver og det tager. Lige nu synes jeg, at jeg får meget igen, og jeg føler, at jeg har rammerne til at gøre mit arbejde godt. Og når jeg ikke har det, er det (indtilvidere) lykkedes mig at skabe dem selv. Men det har bestemt ikke altid været sådan. Jeg tror det en svært fag ikke drænes i på en eller anden led, da man ikke kan udgå at træde ind i noget af det som “helt menneske”