Er der nogen her der har haft stress og er kommet igennem det?

Jeg har svært ved at finde en liste med stresssymptomer hvor jeg ikke kan sætte kryds ved dem alle. Jeg tror grunden er at mit arbejde har bevæget sig væk fra den udvikling jeg godt kan li at lave.

Jeg er klar over at jeg skal have hjælp, både på den ene og den anden måde, og det har jeg også sat gang i, men jeg kunne godt tænke mig at høre om der er nogen her der har været i en lignende situation og vil fortælle i grove træk hvordan forløbet foregik?

Selvfølgelig er vi alle forskellige, men jeg tror det kunne give mig lidt ro, hvis jeg kunne tænke lidt mere struktureret om fremtiden.

  • cute_astronaut@feddit.dk
    link
    fedilink
    dansk
    arrow-up
    6
    ·
    1 month ago

    Jeg har som mange andre herinde haft et stressforløb, jeg havde for mange opgaver og chefen var ikke særlig lydhør da jeg sagde at der var for mange, han sagde at det var fint jeg sagde det, så jeg skulle sørge for at overdrage de opgaver der var for meget, men det kunne jeg ikke overskue. Jeg gik rundt og havde det dårligt og blev også svimmel, en god kollega der selv havde været nede med stress sagde til mig at det virkede meget som stress og jeg skulle gå til lægen.

    Det gjorde jeg så og han konstaterede også at det var stress men lod det være op til mig om jeg ville sygemelde mig for det, for det mente han egentlig ikke var nødvendig.

    Jeg synes det var nødvendigt, og min hustru der støttede mig hele vejen mente det bestemt også, så sygemeldte mig og ringede til min sundhedsordning, de satte mig i kontakt med en erhvervspsykolog der gav mig noget indsigt i hvorfor det var gået så galt, og gav mig nogen værktøjer til at få det bedre.

    Efter ca. tre måneder startede jeg op igen, først på meget lidt tid og så øgende tid hen over nogen måneder indtil jeg nåede fuld tid igen.

    Jeg er i dag ok, men jeg er meget opmærksom på om der kommer for mange opgaver og jeg tager mig god tid til dem der er.

    • Nis@feddit.dkOP
      link
      fedilink
      dansk
      arrow-up
      4
      ·
      1 month ago

      Tak for det.

      Jeg er begyndt at se på mine opgaver i et andet lys. Det jeg laver mest af af ikke det jeg har lyst til at lave. Jeg er lidt usikker på om der kan gøres noget ved det, andet end et jobskifte.