Endnu en politisk test

I disse valgtider er der mange politiske test i omløb. Nogle tager udgangspunkt i et spørgeskema til kandidaterne, mens andre tager udgangspunkt i partiernes faktiske stemmeafgivelser i Folketinget. Der er fordele og ulemper ved begge tilgange.

Jeg har siden 2018 udviklet og drevet poltest.dk. Den har været målrettet gymnasielever med det formål at skabe forståelse for, at det politiske spektrum rummer to dimensioner, ved at identificere elevernes egen placering. Fordelen er, at du får et mere overordnet blik på din politiske position langs de gængse dimensioner. Samtidig er testen et konkret eksempel på, hvordan valgforskere har operationaliseret de to dimensioner - altså hvordan man helt praktisk måler vælgernes position.

Med andre ord mener jeg, at testen giver et godt udgangspunkt for at finde din egen placering – en position, du derefter selv kan nuancere ved at tage andre test eller følge valgdebatterne.

Forbehold

• Fortolkning: Partiernes placering i det politiske spektrum er et resultat af tolkning og kan altid diskuteres.
• Aktuelle emner: Testen inddrager ikke specifikke aktuelle problemstillinger som f.eks. krigen i Ukraine eller forholdet til USA. Her er kandidattests, partiernes udmeldinger og valgdebatter bedre egnede.
• Parlamentarisk arbejde: Testen medregner ikke partiernes ageren i den forgangne valgperiode, herunder deres konkrete stemmer i Folketinget. Her er flere som har lavet et godt arbejde og udviklet tests med udgangspunkt i Folketingets API.
• Personspørgsmål: Testen forholder sig ikke til spørgsmålet om, hvem der skal være statsminister. Her giver statsministerdueller og partilederrunder mere værdi.

Som jeg plejer at sige til mine elever: Stol kun på de valgtest, du selv laver. Jeg vil derfor anbefale, at man baserer sin demokratiske stemme på flere forskellige aktiviteter, men jeg mener, at poltest.dk kan give et rigtig godt fingerpeg.

Brug alle politiske test med omtanke.